Det Norske Akademis Ordbok

forvare

forvare 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforvarte, forvart, forvaring
preteritum
forvarte
perfektum partisipp
forvart
verbalsubstantiv
forvaring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårva:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorwaren; jf. for-; se også forvaring
BETYDNING OG BRUK
1 
bevare
UTTRYKK
vel forvart
beskyttet, i sikkerhet
  • de trodde den hellige grav vel forvar(e)t
     | se grav
  • jf.
     
    han var lovlig undskyldt, – der han sad, – så godt forvaret
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 15 1896)
  • nøstet var vel forvart, hos draken eller trollet
     (Atle Næss Kraften som beveger 137 1990)
(ikke) være vel forvart
overført
 (ikke) være ved forstanden
; (ikke) være vel bevart
  • Petra havde spurgt, om han var rigtig vel forvaret
     (Amalie Skram Samlede Værker II 454)
  • stakkels barn, hun er ikke altid saa vel forvaret
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 381)
2 
litterært
 holde i forvaring
; vokte
; bevokte
SITATER
  • nu sidder [fantene] vel forvart hos granden nærmest nord
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 159)
  • en lovovertreder skal … ikke ytterligere straffes i forvaringen, han/hun skal bare forvares
     (VG 09.12.1960/3)
3 
gjemme
; oppbevare
; ta vare på
SITATER
  • han kunde ha geværer og jagtredskaber og sligt at forvare
     (Jonas Lie Dyre Rein 6 1896)
  • [hadde du ikke] al din formue henliggende i femogtyvepundsnoter forvaret i kapteinens pengeskab
     (Jonas Lie Faste Forland 2 1899)
  • han stanser ude på gaden og forvarer den største [flasken]
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 37)
  • mor tæller op sølvtøiet og forvarer det
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 121 1923)
  • [det tyske radioaktive] avfallet skal forvares i et nytt lagringsanlegg i Oskarshamn ved den svenske Østersjøkysten
     (Aftenposten 24.06.1986/8)