formode - Det Norske Akademis ordbok

formode

verb

MODERAT BOKMÅLformodet, formodet, formodning

preteritum

formodet

perfektum partisipp

formodet

verbalsubstantiv

formodning

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[fårmo:´də]

ETYMOLOGI

fra middelnedertysk vormōden, avledet av verbet moden 'ha tanke om', av mod 'sinn, tanke'; se mot; jf. prefikset for-

BETYDNING OG BRUK

holde for sannsynlig

; anta

; vente

SITATER

hvad grund har jeg givet eder til at formode sligt?

(Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 69 1874)
jeg formoder De kan gætte så halvt om halvt, hvorhen jeg sigter?

(Henrik Ibsen Brand (1885) 208)
så som du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde mod mig

(Henrik Ibsen Vildanden 141 1884)
jeg hatet at hun formodet og antok så livlig. F.eks. at jeg var enslig

(Odd W. Surén Dråper i havet 24 1998)
kollekten må vel formodes å være skral nok som den er

(Niels Chr. Geelmuyden Kjempers ødeland 116 1993)
man må kunne formode at Hamsun har vektlagt det nyeste og mest aktuelle også når det gjelder Strindbergs liv og forfatterskap

(Lars Frode Larsen Den unge Hamsun 396 1998)

1.1

i adjektivisk perfektum partisipp

formodet

antatt

SITATER

[den ble] funden at være en smuk purpurplettet fisk af den formodede størrelse

(P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 164 1879)
den hule jordbund med de formodede underjordiske hvælvinger var mig som en tildækket afgrund

(Jonas Lie Den Fremsynte 104 1873)
truende og full av hevnlyst over formodet dårlig behandling

(Dag Skogheim Tæring 205 1988)

gå ut fra

; håpe

EKSEMPEL