Det Norske Akademis Ordbok

formode

formode 
verb
BØYNINGformodet, formodet, formodning
UTTALE[fårmo:´də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vormōden, avledet av verbet moden 'ha tanke om', av mod 'sinn, tanke'; se mot; jf. prefikset for-
BETYDNING OG BRUK
1 
holde for sannsynlig
; anta
; vente
SITATER
  • hvad grund har jeg givet eder til at formode sligt?
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 69 1874)
  • jeg formoder De kan gætte så halvt om halvt, hvorhen jeg sigter?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 208)
  • så som du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde mod mig
     (Henrik Ibsen Vildanden 141 1884)
  • jeg hatet at hun formodet og antok så livlig. F.eks. at jeg var enslig
     (Odd W. Surén Dråper i havet 24 1998)
  • kollekten må vel formodes å være skral nok som den er
     (Niels Chr. Geelmuyden Kjempers ødeland 116 1993)
  • man må kunne formode at Hamsun har vektlagt det nyeste og mest aktuelle også når det gjelder Strindbergs liv og forfatterskap
     (Lars Frode Larsen Den unge Hamsun 396 1998)
1.1 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
formodet
 antatt
SITATER
  • [den ble] funden at være en smuk purpurplettet fisk af den formodede størrelse
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 164 1879)
  • den hule jordbund med de formodede underjordiske hvælvinger var mig som en tildækket afgrund
     (Jonas Lie Den Fremsynte 104 1873)
  • truende og full av hevnlyst over formodet dårlig behandling
     (Dag Skogheim Tæring 205 1988)
2 
gå ut fra
; håpe
EKSEMPEL
  • jeg formoder at du ikke vil ta det ille opp