Det Norske Akademis Ordbok

vente

Likt stavede oppslagsord
vente 
substantiv
UTTALE[ve`ntə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til vente (verb)
BETYDNING OG BRUK
1 
alminnelig bare i fast uttrykk
UTTRYKK
være i vente
ventes å ville innfinne seg eller hende
 | jf. forestå
  • er her ikke et uvejr ivente?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 180 1874)
  • de var to voksne og elleve barn av alskens kjøn og alder og et i vente
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 159 1919)
  • [tegn] tyder på at opgangen er ivente
     (Morgenbladet 1933/419/8/2–3)
  • man ved, hvad der er i vente
     (Arne Garborg Trætte Mænd 40 1891)
  • utover uka er det variabelt vær i vente
     (Nordlys 29.08.2017/14)
ha i vente
kunne eller måtte regne med for fremtiden
  • mener du det er lysteligt, det liv jeg har ivente?
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 123)
  • du har en stor fremtid ivente
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 132)
  • arkaiserende med refleksivt indirekte objekt
     
    vist vil jeg vide, … hvad Sigurd har sig sikkert i vente
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 172 1899)
  • mye av det vi har i vente er temmelig forutsigbart
     (Aftenposten 15.08.2017/2)
2 
dialektalt
 forventning
; formodning (om noe inntredende, om fremtidig hendelse, utvikling e.l.)
 | jf. også sammensetningen påvente
UTTRYKK
som vente kunne være
som man kunne regne med
; som ventelig var
  • han [ble] sindt og forarget som vente kunde være
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 144 1917)
  • et merkelig ekteskap blev det ogsaa, som vente kunde være
     (Knut Hamsun Ringen sluttet I 63 1936)