Det Norske Akademis Ordbok

forkaste

forkaste 
verb
MODERAT BOKMÅLforkastelse, forkasting
verbalsubstantiv
forkastelse, forkasting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårka´stə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorwerpen, tysk verwerfen; jf. for-; se også forkastelse
BETYDNING OG BRUK
1 
avvise som ubrukelig
; ikke godta
; vrake
EKSEMPLER
  • forkaste et tilbud, en anke, et forslag
  • forkaste en stemmeseddel
  • teaterstykket ble forkastet
  • teorien måtte forkastes
SITATER
  • [lovparagrafen] må forkastes eller blive gjort virkningsløs
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 327)
  • den mand, [direktørene] har forkastet uden grund, ham skaffer arbeiderne selv et levebrød
     (Alexander L. Kielland Fortuna 198 1884)
  • men jeg siger: fordi han har våget at se på nogen, før han så på dig … derfor skal han evig forkastes?
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 49 1883)
     | vrakes for bestandig
  • endnu tør jeg haabe, at Herren ikke ganske vil forkaste mig som et uværdigt redskab
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 273 1882)
  • Dan hadde plutselig forkastet tanken på å studere moderne språk
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
1.1 
især i bibelspråk
 vise bort
; forskyte
; fordømme
SITATER
  • fordi du [Saul] har forkastet Herrens ord, har han forkastet deg som konge
     (1 Sam 15,23)
  • ingen bønner hjalp. Forkastet fra Guds ansigt
     (Amalie Skram Samlede Værker II 490)
2 
geologi, refleksivt
 
forkaste seg
 om del av jordskorpe
 forskyve seg vertikalt, slik at det oppstår en bruddsone
 | jf. forkastning
3 
kortspill, refleksivt
 
forkaste seg
 kaste et kort man burde ha beholdt
; kaste feil