Det Norske Akademis Ordbok

forferdelig

forferdelig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLforferdelig
nøytrum
forferdelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårfæ´r-d(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av forferde med suffikset -lig; jf. middelnedertysk vorvērlik
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
som forferder
; forferdende
1.1 
brukt generelt som bestemmelse til ord som uttrykker ulykke, lidelse, noe skremmende, rystende e.l.
 skrekkelig
1.2 
i høy grad uhyggelig, smertefull, plagsom, opprørende e.l.
2 
forsterkende adverb
2.1 
brukt for å betegne noe svært rystende
 grusomt
2.2 
muntlig, som alminnelig forsterkende adverb
 skrekkelig
1 
som forferder
; forferdende
SITATER
  • den store, den mektige og den forferdelige Gud som ikke gjør forskjell på folk og ikke tar imot gaver
     (5 Mos 10,17; 2011: skremmende)
  • det var forfærdelige tider for mig
     (Henrik Ibsen Vildanden 124 1884)
  • denne forfærdelige tvil
     (Henrik Ibsen Vildanden 231 1884)
1.1 
brukt generelt som bestemmelse til ord som uttrykker ulykke, lidelse, noe skremmende, rystende e.l.
 skrekkelig
EKSEMPEL
  • en forferdelig ulykke
SITATER
  • dette store forfærdelige slag
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 146 1873)
  • din store, forfærdelige forbrydelse
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 132 1896)
  • hun havde lidt forfærdeligt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 139 1884)
  • den sætning: cogito ergo sum er en af de forfærdeligste løgne, som er blevne udtalte
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 89 (1875))
  • det var den forferdelige natten da ingen fikk sove
     (Linn Ullmann Et velsignet barn LBK 2005)
1.2 
i høy grad uhyggelig, smertefull, plagsom, opprørende e.l.
EKSEMPEL
  • det tok en forferdelig tid
     | en forferdelig lang tid
SITATER
  • fræls mig, hjælp mig! Det var forfærdelig af mig at ville true
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 99 1874)
  • det forfærdelige er jo netop, at jeg ikke ved hvad jeg skal tro
     (Henrik Ibsen Vildanden 233 1884)
  • uf, den forfærdelige klarinet!
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 49 1877)
  • en forfærdelig allarm med stegepander og ildtænger
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 294)
  • det er noen forferdelige fyllekuler han legger ut på
     (Mari Osmundsen Sju sannferdige fortellinger LBK 1995)
2 
forsterkende adverb
2.1 
brukt for å betegne noe svært rystende
 grusomt
SITATER
  • nu står jeg ganske alene i verden, så forfærdelig tom og forladt
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 134 1879)
  • [avdragene] er altid så forfærdelig vanskelige at skaffe tilveje
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 35 1879)
  • ak! der gaaer saa forfærdelig mange tilgrunde af dem [fattigfolks barn] saasnart de hæve sig over barnealderen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 52)
2.2 
muntlig, som alminnelig forsterkende adverb
 skrekkelig
SITATER
  • hver gang jeg hører noget som jeg synes er forfærdelig skjønt og stort, blir jeg bange
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 197)
  • mon der ikke igrunden var noget forfærdeligt latterligt i dette?
     (Alexander L. Kielland Fortuna 101 1884)
  • jei ryster paa hode – : det er forfærdeli snilt a dei, men . . .
     (Hans Jæger Fængsel og Fortvilelse 121 1903)
  • hun er da forfærdelig vakker
     (Chr. Skredsvig Romaner og fortællinger I 177)
  • jeg synes det er slik en forfærdelig stor tid vi lever i
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 61 1919)
  • hele den lange, forfærdelig lyse vaaren
     (Sigrid Undset Jenny 153 1911)
  • han er en forfærdelig hyggelig fyr, Max
     (Helge Krog Blåpapiret 91 1928)
  • Lennart ønsker det saa forfærdelig
     (Sigrid Undset Jenny 293 1911)
  • jeg takker Dem forfærdelig
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 262)
  • de er … forferdelig glad i lillebroren sin
     (Karl Ove Knausgård Om vinteren 14 2015)