Det Norske Akademis Ordbok

forefalle

forefalle 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[få:`rəfalə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorvallen; jf. fore og falle; jf. også forfall; se også forefallende
BETYDNING OG BRUK
litterært, nå sjelden
 hende
; inntreffe
; forekomme
SITATER
  • meddele et og andet, af hvad der maatte forefalde paa politikammeret
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) Fortale)
  • et sådant jævnt menneske, som man kan sætte til hvad der forefalder
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 92 1877)
  • Knud bøjede af til en anden sag, som om intet var forefaldt
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 158)
  • [man drøftet] længe det forefaldne
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 345)
  • [Sara] satte ham ind i alt, hvad der var forefaldet under hans fraværelse
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 206 1882)
  • substantivert
     
    alle aviser taler i beklagende ordelag om det forefaldte
     (Fredrik Viller Gamle Friks diamant (1911) 168)