dævel
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; dævelen, dævler 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
dævelen
ubestemt form flertall
dævler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dæ:`v(ə)l]
BETYDNING OG BRUK
1
særlig brukt som skjellsord og i eder
SITATER
-
hosdan i dævelen hænger dette sammen
-
nå, så dævelen rive –!
-
jeg [har] saa dævelens vanskelig for at tale i længere perioder
-
Ola Træet hufset sig i uldskjorten. Dævelen saa kvaamt det var herinde
-
dæveren brænne
-
jo, så develen skulle hun få beskjed – både om dette og hint!
-
– Faen! sa hun stille. – Dæver’n steike!
3
i omtale av (eller tiltale til) menneske eller
dyr
; jævel
SITATER
-
[han] kaldte myrerne for dævler
-
han er den største dævel i byen
-
vil du frem, din dævel!