Det Norske Akademis Ordbok

dyp

Likt stavede oppslagsord
dyp 
adjektiv
BØYNINGdypt
UTTALE[dy:p]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form dyb (med norsk -p), av gammeldansk diupær, tilsvarer norrønt djúpr, jf. formen djup
BETYDNING OG BRUK
1 
som har sin bunn (forholdsvis) langt nede (sett ovenfra)
EKSEMPLER
  • en dyp dal
  • en dyp brønn
  • et dypt hull
  • en dyp krukke
  • dyp søle
  • vi var kommet ut på dypt vann
  • dyp tallerken
     | til forskjell fra flat tallerken
SITATER
  • her er lænestolene dybe
     (Henrik Ibsen De unges forbund 70 1874)
     | man synker bløtt og behagelig ned i dem
  • dybe lommer
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 64)
  • sneen [lå] dyb i dale og dækker
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 76 1879)
  • om aftenen forsøgte han at slukke sorgen i dybe bægre
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 72 1914)
  • i djupe sjøen
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 102 1929)
  • en dyp kløft sperrer veien
     (Kjersti Scheen Vårmåne LBK 1986)
  • [han] prøver å reise seg fra fluktstolen, men han er for mett og stolen er altfor dyp
     (Lars Saabye Christensen Halvbroren 433 2001)
  • hun hadde på seg en sort kjole med dyp utringning
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
1.1 
om bevegelse
 (forholdsvis) langt nedover
EKSEMPLER
  • et dypt bukk
  • bukke dypt
  • de sank dypt ned i sølen
  • grave, pløye dypt
SITATER
  • [villanden] dukker dybt i den mørke fjord
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 36)
  • bøj dig dybt og hils ham
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 110 1872)
  • pløj djupt, skal vi se hvem som vinner tilslut
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 165)
  • jeg graver dypere ned i skuffen
     (Steffen R.M. Sørum Fundamentalt nå LBK 2002)
UTTRYKK
kikke (for) dypt i glasset/flasken
(være tilbøyelig til å) drikke (for) mye alkohol
  • bengelen …. saae ud …. at have kiget dybt i flasken
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 452)
  • jf.
     
    [mennene drakk] flittig og dypt
     (Sigrid Undset Kransen 18 1920)
  • den kvelden hadde du kikket så dypt i glasset at fromheten sprakk
     (Finn Carling Gjenskinn LBK 1994)
gripe dypt i lommen
se lomme
1.2 
som befinner seg (forholdsvis) langt nede (i noe, under overflaten av noe)
EKSEMPLER
  • i absolutt komparativ
     
    de dypere lag av jordsmonnet
  • dypt nede i dalen lå det fremdeles tåke
SITATER
  • hun sidder dybt i det med urostifterne
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 72 1874)
     | har engasjert seg sterkt med
  • dybt i fjeldets øde nat vinker mig den rige skat
     (Henrik Ibsen Digte 17 1875)
  • mosen djupt under snøen
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 13 1926)
  • han hørte ingen lyder utover elvebruset fra de to elvene som gikk dypt nede i hvert sitt dalføre
     (Ola Bauer Forløperen LBK 1999)
  • dypt nede i bevisstheten
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
UTTRYKK
ligge/stikke dypt
sjøfart, om fartøy
 ha stort dypgående
ikke stikke dypt
1 
overført, om person
 mangle evne og alvor til grundig fordypelse
; være overfladisk
  • du vil aldrig komme til at stikke synderlig dybt; nogen stor sjæl får du ikke
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 153)
2 
overført
 være en sterk, etablert følelse eller egenskap
  • radikalismen stikker ikke dypt hos middelaldrende kvinner
     (Geir Gulliksen og Håvard Syvertsen In vivo LBK 2004)
  • et langvarig forhold stikker dypt, uansett
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
  • [noen gav] uttrykk for at Ingvilds vennlighet og godhet ikke stakk særlig dypt
     (Vibecke Groth Arvesynden LBK 2009)
1.3 
som strekker seg så langt i vertikal retning (regnet ovenfra og nedover) som en tilføyet bestemmelse angir
EKSEMPEL
  • brønnen er fire meter dyp
2 
som strekker seg (forholdsvis) langt (i mer eller mindre horisontal retning) innover eller bakover (regnet fra ytterflaten, fremsiden av noe)
EKSEMPLER
  • en dyp grotte
  • dype smilehull
  • et dypt sår
  • en dyp nisje
SITATER
  • et dybt buevindu
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 7 1874)
  • dybe bugter
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 46)
  • dyb var hulen med smug og ganger
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 55 1870)
  • Pundersmuget var et smalt og dybt toetages hus
     (Amalie Skram Samlede Værker II 364)
  • dype og løndomsfuldt susende skoger
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 97 1919)
  • blodet silte fra et dypt kutt i pannen
     (Line Baugstø Speilbilder LBK 1997)
  • en skog [som er] flere kilometer dyp
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
2.1 
militærvesen, om troppeformasjon
 som har mange geledder (regnet fra fronten)
2.2 
om bevegelse
 som foregår i mer eller mindre horisontal retning langt innover eller inn gjennom noe (regnet fra ytterflate, fremside e.l.)
EKSEMPLER
  • han stakk nålen dypt inn i kjøttet
  • fienden trengte dypt inn i landet
SITAT
UTTRYKK
se dypt på noen
se alvorlig og gjennomtrengende på noen
puste/ånde dypt
puste kraftig (inn)
sukke dypt
sukke langt nede fra lungene, etter en lang innånding (som uttrykk for bekymring, oppgitthet e.l.)
2.3 
som adverb
 langt inne i noe
EKSEMPEL
  • et drønn dypt inne fra gruvegangen
SITATER
  • jeg hørte granerne suse dybt derinde i skoven
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 18 1883)
  • i dag våget vi å holde på ballen og spille vårt spill. Vi la oss ikke bare dypt og mælet unna
     (Rogalands Avis 14.06.2019/41)
     | langt bak på banen
2.4 
som strekker seg så langt innover eller bakover (regnet fra ytterflate eller fremside av noe) som en tilføyet bestemmelse angir
EKSEMPLER
  • værelset er fire meter dypt
  • såret var flere centimeter dypt
  • hyllen er 1,80 høy, 90 bred og 30 dyp
3 
overført, om lag i, del av sinn, bevissthet
 som hører til under overflaten (og til det mest særpregede, bestemmende i personligheten)
SITATER
  • hvor hæves atter i min dunkle hu den skat af glæde, der saa dybt er gjemt?
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 22)
  • lik safter steg dypt i hans sjæl hvert vaarens haap
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 66 1919)
  • de dype kilder i oss
     (Jan Erik Vold Entusiastiske essays 57 (1965))
  • mitt dypeste ønske var å oppfylle ønskene hennes
     (Frank O. Anthun Vaya con Dios LBK 2003)
3.1 
også i absolutt komparativ, om lag eller klasse i et samfunn e.l.
 som inntar en lav, beskjeden stilling, langt nede på den gjeldende (sosiale) rangstige
EKSEMPEL
  • befolkningens dypere lag
SITATER
  • [han har kavet seg frem] fra det dypeste venstre til at ha kultur og seksten aner
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 120)
  • [NN] har alltid hatt en viss sans for hvordan stemningen svinger i partiets dype rekker
     (Dagbladet 1930/162/3/1)
3.2 
brukt om moral, verdighet
 langt ned(e)
EKSEMPEL
  • synke dypt
SITATER
  • i samme stund, som du fornedrer dig så dybt, i samme stund har du afført dig det herlige ry for lærdom og for veltalenhed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 101 1873)
  • ak, dybt er Romas fald!
     (Henrik Ibsen Catilina 80 1875)
  • jeg har min rod dybt nede i den almue, som her forhånes
     (Henrik Ibsen En folkefiende 163 1882)
  • å, Kroll, – hvor dybt, – hvor lavt nede du står nu!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 82 1886)
  • jeg staar dypt hos min forlægger for min næste bog
     (Knut Hamsuns brev I 290)
     | dypt i gjeld
  • jeg var ræd for at si dig, hvor dypt jeg var kommet ned
     (Arnulf Øverland Brød og vin 78 1924)
4 
om tone, stemme
 som hører til langt nede på i registeret og har mørkt klangpreg
EKSEMPLER
  • dype toner
  • en dyp stemme, alt, bass
SITATER
  • min fader i de ældre aar [kunne] langtfra … gaae saa dybt med sin stemme som i de yngre
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 138)
  • substantivert
     
    en sangerinde, hvis røst havde den samme feil, som sang tyndt i det dybe, og lidt umyndigt i det høie og uden fylde i det hele
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 43)
  • dølen taler landets ret. Som den klare øx i skogen dybt og hjemligt klinger det
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 248)
     | ekte, tilforlatelig
  • ute på gaten presser en dyp bass seg frem fra en forbikjørende bil
     (Steffen R.M. Sørum Fundamentalt nå LBK 2002)
5 
mest litterært, om mørke
 ugjennomtrengelig, tett (likesom langt borte fra lyset nede i noe eller inne i noe)
SITATER
  • med de snebare fjeld og strande blev mørket dypere og dagene knappe og knugende triste
     (Bernt Lie Mot Overmagt 168 1907)
  • indover i skogen faldt skyggen sval og dyp
     (Sigrid Undset Husfrue 245 1921)
  • vi driver her på de høieste bredder, i den dybeste polarnat nogen har oplevet
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 514 1897)
  • det var rigtig en vakker nat. Saa dyb og stor og stille
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 43 1903)
  • jeg kaster bøtta ned i et dypt mørke
     (Line Baugstø Speilbilder LBK 1997)
5.1 
om farge, fargetone
 mettet
; intens
; mørk
EKSEMPLER
  • et stoff i dyp blå farge
  • en dyp rødfarge
SITAT
  • dyp burgunder
     (Pia Edvardsen En velskapt pike 173 2024)
UTTRYKK
rødme dypt
  • [hun] rødmet dypt og senket blikket
     (Aftenposten 25.10.1983/63)
6 
overført
 vanskelig å trenge til bunns i, forstå
; uutgrunnelig
EKSEMPEL
  • en dyp gåte
SITATER
  • vi ere bytte for en dyb list
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 90 1862)
  • det var som et dybt, et ufatteligt bud maned mig udenfor kirkens mur
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 14 1883)
  • en dyb feiltagelse
     (Amalie Pettersen Pettersens 73 1911)
6.1 
om øye, blikk
 som vitner om alvor, tenksomhet, inderlighet
; tankefull
; sjelfull
SITATER
  • han kunde godt huske hende træk for træk og især de underlige dybe øine
     (Alexander L. Kielland Fortuna 9 1884)
  • dybe alvorlige øjne
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 9 1895)
6.2 
også i absolutt komparativ, om sammenheng, mening e.l.
 ikke umiddelbart iøynefallende
; skjult, underliggende og (samtidig) vesentlig, egentlig, avgjørende
EKSEMPLER
  • Ernst Sars har klarlagt den dype sammenheng i norsk historie
  • han er ikke religiøs i dypere forstand
  • lete etter en dypere mening
SITATER
  • den dybe mening er ikke til for disse herrer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 40 1873)
  • [de] tænkte ikke meget over festens dybere betydning
     (Alexander L. Kielland Fortuna 101 1884)
  • hvad tror du egentlig var den dybeste grund til, at Beate gik hen og endte sit liv?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 69 1886)
  • her stikker noget dybere under, skal De se!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 68 1892)
  • hvad er Deres maal i dypere betydning?
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 246)
  • som om dette var livets dypeste mening
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
7 
overført, om person, personlighet
 som med grundighet og alvor søker inn til det egentlige, vesentlige ved tingene
; grundig og inntrengende
; alvorlig
SITATER
7.1 
med særlig tanke på moralsk alvor, inderlighet og ekthet i følelser
 | jf. dyptenkt
EKSEMPEL
  • en dyp natur
SITATER
7.2 
også i absolutt komparativ, om åndsverk, tenkning e.l.
 som behandler og evner å klarlegge det egentlige, vesentlige, innerste i tingene (og ikke bare holder seg til overflaten)
EKSEMPLER
  • en dyp og alvorlig bok
  • diktet er rikt på skjønne og dype tanker
SITATER
  • I tænker klogt og dybt, Håkon
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 30 1872)
  • vi fandt dyp visdom i hendes ord
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 130 1919)
  • ironisk
     
    når [visse kritikere] anmelder en bok med religiøs tendens, taler de gjerne om forfatterens «dype tanker»
     (Samtiden 1934/673 Arnulf Øverland)
     | fra artikkelen «Den kolde intellektualist og de dypere livsverdier»
  • [jeg fikk] en helt annen og dypere forståelse av kjærlighet mellom mennesker av motsatt kjønn
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
  • han kunne også bli stående i dyp ettertanke i mange timer om gangen
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
UTTRYKK
sitte/gå i dype tanker
ha tanker som opptar en sterkt (så man glemmer alt omkring seg)
8 
om inntrykk, sjelelig påvirkning e.l.
 som går sterkt inn på en (og ofte virker smertelig)
; sterk og varig
EKSEMPLER
  • gjøre dypt inntrykk på noen
  • krenke, smerte noen dypt
SITAT
  • jeg har allerede et dybt intryk af det
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 173 1874)
8.1 
om følelse, sinnsstemning, sinnstilstand
 varmt og ekte følt
; inderlig
; intens
; oppriktig
EKSEMPLER
  • dyp smerte
  • dyp sorg
  • dyp bevegelse
  • nære dyp beundring for noen
  • dyp ærbødighet, respekt
  • være dypt fortvilet
  • være dypt beveget
  • føle dyp glede over noe
  • forakte noen dypt
  • føle seg dypt skuffet, dypt krenket
  • i absolutt superlativ, som kondolanse
     
    vi ønsker å uttrykke vår dypeste medfølelse
SITATER
  • en dyb melancholie har bemægtiget sig min sjel
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 86 Jørgen Moe 1829)
  • i længden måtte jo netop han dybest overse hende
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 434)
  • harmes dybt
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 66 1872)
  • jeg beklager dybt at hverken tid eller omstændigheder tillod mig selv at undersøge hans sag
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 309 1873)
  • [tror De, jeg holder av Dem] dybt nok til, at det vil vare livet ud?
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 183 1874)
  • [hun] saa med dybt mishag udover dækket
     (Jonas Lie Rutland 22 1880)
  • ærlig talt, var det en dyb skuffelse
     (Jonas Lie Gaa paa! 160 1882)
  • jeg tror ikke, han føler det så dybt
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 47 1895)
  • du ta’r alle ting så smærteligt dybt, Irene
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 146 1899)
  • han glemte sin dype uvilje mot de to embedsbrødre
     (Bernt Lie Mot Overmagt 51 1907)
  • emissæren blottet sit hode i dyp taksigelse
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 61 1919)
  • i absolutt superlativ
     
    [ansiktet hadde et] skjær av smil selv naar hun som nu lyttet i dypeste alvor
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 73 1923)
  • da hun betrodde seg, var hun som vanlig fylt av både dyp lykke og svart sorg over forbindelsen
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)
  • hun følte da en dyp ro og uutsigelig glede
     (Finn Carling Øynene i parken LBK 2001)
  • i absolutt superlativ
     
    jeg beklaget meg på det dypeste
     (Bertrand Besigye Svastikastjernen 165 2004)
UTTRYKK
være kledd i dyp sorg
være kledd i helt sort sørgedrakt
8.2 
om tilstand, forhold (som noen engasjerer seg i)
 i høy, vesentlig grad
SITATER
  • han indlod sig meget dybt i vexelaffairer
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 330)
  • om de ønsket det eller ikke, var de allerede dypt involvert i et nytt og ennå uoverskuelig fellesskap
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
  • jeg gikk enda dypere inn i rollen som dydig og ærbar muslimsk jente
     (Nancy Herz Skal du ikke gifte deg snart? 164 2021)
8.3 
som forsterkende adverb til adjektiver som betegner sinnsstemning
 inderlig
; sterk
SITATER
  • [jeg er] dybt rystet ved hvad jeg her har måttet høre på
     (Henrik Ibsen En folkefiende 168 1882)
  • du var jo dybt ulykkelig i dit ægteskab
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 78 1886)
  • undskyld! sa hun dybt forlegen
     (Knut Hamsun Rosa 33 1908)
  • en dypt beruset arbeidsmann kommer ravende inn på et apotek
     (Vilhelm Dybwad Retten er satt 134 1937)
  • jeg var dypt forelsket i henne
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser 233 2010)
8.4 
forsterkende adverb
 i bunn og grunn
; i egentlig forstand
EKSEMPLER
  • være dypt uenig med noen
  • dypt urettferdig
SITATER
  • den dypt uanselige Pipervikens Strandgate
     (Dagbladet 1931/187/9/6)
  • Gud, hvor han var vakker, et fruentimmer kan aldrig bli saa dybt vakker
     (Jonas Lie Faste Forland 65 1899)
     | i egentlig, virkelig forstand vakker
  • en dypt alvorlig misforståelse
     (Halvard Foynes Det begynneraktige ved mennesket LBK 2001)
UTTRYKK
i dyp(este) neglisjé
se neglisjé
9 
forsterkende, især overført
9.1 
om vanskelig tilstand
 som man ikke ser bunn i eller utvei fra
; bunnløs
; grenseløs
EKSEMPLER
  • dyp nød
  • i den dypeste elendighet
  • leve i dyp fattigdom
9.2 
om absolutt fravær av lyd
EKSEMPEL
  • dyp stillhet
SITATER
  • havde kuglen stanset et dyrs liv i dybeste fred og stilhed?
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 253 1904)
  • vi passerte Stensparken i dyp taushet
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
9.3 
om søvn
 som man ikke lett vekkes opp av
; fast
; sterk
SITAT
9.4 
om hemmelighet e.l.
 som ikke røpes
; fullstendig
EKSEMPEL
  • dette må være en dyp hemmelighet
SITATER
  • hvem hun var, var en endu dybere hemmelighed
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 296 1896)
  • jeg fandt, hvad der måtte holdes i den dybeste hemmelighed, et sågodtsom ruineret hus
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 104 1877)
  • et varsel om den dypeste fortrolighet
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 214 1996)