Det Norske Akademis Ordbok

dreven

Likt stavede oppslagsord
dreven 
adjektiv
BØYNINGdrevent, drevne
UTTALE[dre:`v(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av drive
BETYDNING OG BRUK
1 
om person, tidligere mest nedsettende
 dyktig
; lur
EKSEMPEL
  • en dreven debattant
SITATER
  • unge mænd i artigheder drevne
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 164)
  • du viser dig stærkere dreven i beregningernes kolde kunst, æn jeg anede
     (Bjørnstjerne Bjørnson Det ny system 77 1879)
  • tak, jeg kjender dig. Du er dreven. Du er uten skrupler når det gjælder kvinder
     (Helge Krog Blåpapiret 29 1928)
  • en dreven selskapsmand
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 124 1927)
  • drevne slagsbrødre
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 139 1903)
  • dreven svensk plattenslager opererer i Oslo
     (Morgenbladet 1931/49/1/5–6)
  • en dreven svindler
     (Gunnar Staalesen De døde har det godt LBK 1996)
  • Hamsun ble etter hvert en dreven foredragsholder
     (Ståle Dingstad Hamsuns strategier 55 2003)
  • han er dreven med korken så den ikke smeller mer enn den skal
     (Knut Faldbakken Ormens år LBK 1993)
  • de drevne drapsetterforskerne hos Kripos
     (Christopher Friis-Baastad Grøndahl og Arne Svingen Dårekisten LBK 2011)
  • Munken Vendt var en overordentlig dreven person
     (Knut Hamsun Rosa 271 1908)
     | utspekulert, slu; jf. durkdreven
2 
om handling, særlig om bevegelse e.l.
 som vitner om dyktighet, støhet
; erfaren
SITATER
  • [hun] tok ham drevent i skrittet og masserte
     (Ola Bauer Magenta LBK 1997)
  • Mia … dro av meg buksen med en forbausende dreven bevegelse
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)