Det Norske Akademis Ordbok

divertissement

divertissement 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; divertissementet, divertissementer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
divertissementet
ubestemt form flertall
divertissementer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[diværtisəma´ŋ:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk divertissement, avledet av divertir; jf. divertere
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
; moro
; tidsfordriv
SITATER
  • naar han bare kunde faa igang en maskerade eller bare et tarveligt divertissement med forklædninger
     (Alexander L. Kielland Fortuna 218 1884)
  • [julebukkene] kunde være et tilladeligt divertissement længere ude i julen
     (Hans Aanrud Fortællinger III 1 1923)
  • disse stundene med divertissement, eller «spas» som Kierkegaard sier, gjorde at livet kunne leves
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
teater, foreldet
 mellomspill, særlig med dans (ballett), i teaterstykke eller opera
SITATER
  • «Ulla skal paa Bal», musikalsk divertissement
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 276)
  • et slags divertissement [der] aldeles ikke har nogen indflydelse paa stykkets gang
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 35)
musikk
 lett, iørefallende musikkstykke (uten bestemt form)
 | jf. rapsodi, potpurri