Det Norske Akademis Ordbok

dikte

dikte 
verb
BØYNINGdiktet, diktet, diktning, dikting
UTTALE[di`ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt dikta 'sette sammen, skrive', fra middelnedertysk dichten, fra latin dictare; jf. diktere; se også diktning
BETYDNING OG BRUK
1 
skape, forme (et skjønnlitterært verk)
; forfatte (i skjønnlitterær form, særlig i bunden stil, i versform)
EKSEMPEL
  • dikte en bryllupssang
SITATER
  • ilde vil det tykkes … når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 113)
  • tænk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl tilende
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 42 1873)
  • poetisk
     
    vort liv skal digte en højsang stærk om kærlighedens sejr
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 116 1873)
  • dernede var det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 15 1874)
  • digte smædeviser
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 126 1874)
  • sine skjønneste eventyr har han [Dickens] digtet om de unge piger
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 92)
  • grandonkel Dan … hadde diktet sangen til avholdslosjen
     (Jens Bjørneboe Blåmann 7 1959)
  • [han] hadde diktet et firelinjet vers under hver dato [i kalenderen]
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
1.1 
brukt absolutt litterært
 arbeide kunstnerisk med språket som uttrykksmiddel
; drive poetisk virksomhet
SITATER
  • forlænge har jeg siddet bag gardiner og digtet skriftlig under lampen tændt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 77 1873)
  • [jeg måtte] stjæle mig fritimer til at studere, og fra disse stjålne studie-timer stjal jeg igen øjeblikke til at digte
     (Henrik Ibsen Catilina 7 1875)
     | fra forfatterens fortale
  • her er digtende trang gjennem arbejdets gang
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 156)
  • at digte, – det er at holde dommedag over sig selv
     (Henrik Ibsen Samlede verker XIV 461)
  • best hadde han det når han satt ved skrivebordet i dikterstua og diktet side opp og side ned
     (Odd Winger Scribe 13 1985)
  • han kunne konsentrere seg fullt og helt om å dikte enmåneds tid
     (Ingar Sletten Kolloen Svermeren 91 2003)
1.2 
i perfektum partisipp
 
diktet
 litterært
 formet av en noens fantasi
; ikke virkelig
; fingert
EKSEMPEL
  • diktede liv
SITATER
  • røres af digtet lidelse
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 399)
  • [han forsøkte] at finde ut en av de døde, digtede figurer, han kjendte – om der var en, de kunde forestille
     (Sigrid Undset Jenny 27 1911)
1.3 
refleksivt
 
dikte seg
 litterært, om litterært verk, dikt
 forme seg
; bli til
SITAT
  • intet kvad fødes ved dagslys; det kan tegnes ned i solskin; men det digter sig en stille nattetime
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 146 1872)
2 
finne på, sette sammen ut fra fantasien, uten grunnlag i noe faktisk
 | jf. lyve, skrøne
SITATER
  • så arg en løgn har du aldrig spurgt om Ørnulf fra Fjordene! Det har du selv digtet
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 64)
  • jeg har digtet så mangen skrøne, som fanden på prækestol
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 115)
  • brukt absolutt
     
    du digter, kan vi si. Og så blir det virkelighet for dig
     (Helge Krog Blåpapiret 68 1928)
  • da jeg fortalte nordmenn i Sverige om denne underjordiske, trodde man jeg diktet
     (Aksel Sandemose Bakom står hin Onde og hoster så smått 71 1976)
     | fra artikkelen «Over grensen» (1953)
  • jeg spilte og spilte, diktet og fant på
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 7 1988)
  • dikte seg sin egen familie og velge seg hvem som helst til slektning
     (Tove Nilsen Etter Kairo LBK 2000)
UTTRYKK
dikte opp
finne på
  • [jeg] måtte dikte opp en troverdig forklaring på hvor pengene kom fra
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
dikte i hop
finne på
2.1 
med refleksivt objekt og adverbiale bestemmelser som angir virkning, resultat
EKSEMPEL
  • dikte seg bort fra virkeligheten
SITATER
  • jeg holdt så usigelig af hende; – og så digted og drømte jeg mig ind i den indbildning, at hun holdt så usigelig af mig igen
     (Henrik Ibsen Vildanden 230 1884)
  • jeg prøvde å dikte meg inn i hodet til statsminister og statsråder, det var vanskelig
     (Vigdis Hjorth Leve posthornet! LBK 2012)