FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt yðr, 2. person flertall dativ, med þ fra þit 'dere to' (2.
person dualis nominativ), jf. norrønt þér (2. person flertall nominativ); jf. også dialektal og nynorsk objektsform dykk (med variantform dokker og dialektalt dokk), av norrønt þykkr,
akkusativ og dativ av þit 'dere to'
BETYDNING OG BRUK
1
ved tiltale av flere når man ville tiltalt hver
enkelt med du
EKSEMPLER
-
jeg ber dere holde dette for dere selv
-
vent på meg da, dere!
-
nå kan dere bare glede dere
SITATER
-
regnen har vel holdt Dere i huus(Henrik Wergeland Samlede Skrifter V,1 278)
-
dialektaltdok er nok kommet ut af kosen, sa dem ombord i jagten
-
nu vil jeg fortælle dere, at her ogsaa er dem iblandt dere, som gjerne vil ta arbejdet op igjæn
-
dialektaltdok ved det, det er ikke saa greit i disse daarlige tider
-
alle dere titusener som sat hjemme [ved stortingsvalget], – dere får bære vore og efterslektens forbandelser! Ve Eder! Og skam Eder!(Tidens Tegn 1927/243/2/2)
-
jeg skal ha mere likør jeg, dere!
2
dialektalt, nå sjelden, ved høflig tiltale til en som man ikke sier du til
SITATER
-
å kjære go’e, snille Dere!
-
har Dere mere at sige, saa kom frem med det(H. Meltzer Politinotitser (1874) 110)
-
dialektalthvad tid køber Dokker godset?
-
ja, Dere er vel en fæl en, Dere, Davidsen
-
han havde sagt til procuratoren: «stel dere hvorledes dere vil»(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,2 32)
-
pass’på atte Dere ikke får hem’orider!