Det Norske Akademis Ordbok

demring

demring 
substantiv
BØYNINGen; demringen, demringer
UTTALE[de`mriŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til demre, avledet med suffikset -ing; etter tysk Dämmerung
BETYDNING OG BRUK
1 
overgang mellom natt og dag
 | jf. demringsfortrolighet, tussmørke
1.1 
især om tiden eller lyset før soloppgang
 lysning
; grålysning
; gry
 | til forskjell fra skumring
EKSEMPEL
  • i demringen
SITATER
  • der drog en disig dæmring over fjeldet: den bar det bud: snart mørkets magt er fældet
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 193)
  • udover i januar begyndte vi ved middagstid at kunne se en svag dæmring af dagen
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 517 1897)
  • jeg kan høre fuglene når de våkner til demringen
     (Terje Stigen Fyrholmen LBK 1991)
1.2 
litterært, overført
 første begynnelse, frembrudd
SITATER
  • i historiens dæmring, fjernt i syd, løfted den vågnende menneskeånd sit hode og så over jorden
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 1 1897)
  • her er jo dæmring; hanerne maa gale
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 197)
     | en ny tid gryr i landet
    ; jf. «Norges Dæmring», tittel på et polemisk dikt av J.S Welhaven
2 
litterært
 halvlys
; dunkelhet
SITATER
  • i sommernattens bleke dæmring puslet og tuslet det paa bænkene inde mellem trærne
     (Sigrid Undset Jenny 192 1911)
  • overført
     
    inde i søvnens dæmring vokste der grønne trær
     (Arnulf Øverland Brød og vin 30 1924)
  • overført
     
    først bag dødens dunkle port forsvinder dæmringen, som hylles omkring hvad grufuldt og hvad stort af fremtids-bølgerne bortskylles
     (Henrik Ibsen Catilina 105 1875)