Det Norske Akademis Ordbok

demonisk

demonisk 
adjektiv
BØYNINGdemonisk
UTTALE[demo:´nisk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av demon med suffikset -isk; jf. tysk dämonisch, etter latin daemonicus og gresk daimonikos
BETYDNING OG BRUK
1 
djevelsk
; satanisk
; som hører til eller stammer fra onde makter
 | jf. infernalsk
SITATER
  • dæmonisk er den magt, som fik verdens gang at råde
     (Henrik Ibsen Digte 161 1875)
  • indeni mig [var det] noget mørkt, noget djævleblændt – dæmonisk skulde jeg sagt
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 399)
  • løgnen … i den store og dæmoniske forstand som fornægtelse, gudsfiendskab
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 144)
  • Svarturen [er] skuespillets demoniske element
     (Erik Bjerck Hagen Livets overskudd 262 2013)
2 
overført
 som er besatt av en ond ånd
; som er i en ond makts vold
SITATER
  • det kommer over ham som en indskydelse; og så må jeg ud med ham på rangel. For kandidat Molvik er dæmonisk, ser De
     (Henrik Ibsen Vildanden 132 1884)
  • «Var dette din troskab, kvinde!» lo han dæmonisk, idet han greb hende i armen
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 206 1899)
3 
overført
 uhyggelig og samtidig mystisk tiltrekkende og fascinerende
SITATER
  • maanen straaler dæmonisk mot Adelheids jomfrubur
     (Olaf Bull Digte og noveller 79 1916)
  • fire demoniske fakirer i skinnende gul silke
     (Johan Borgen Lillelord 115 1955)
  • hun måtte ikke bli beskrevet i ord som «den vakre dronningen», «demonisk» «lunefull»
     (Dag Solstad Irr! Grønt! 51 1969)
  • en labil, ignorant masse som i perioden mellom de to store verdenskrigene lot seg forføre av demoniske ledere
     (Karin Sveen Klassereise 70 2000)
  • et demonisk smil gled over de ibsenske lepper
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 233 2021)