Det Norske Akademis Ordbok

bumann

bumann 
substantiv
ETYMOLOGI
av norrønt búmaðr 'fastboende mann'
BETYDNING OG BRUK
mest dialektalt, om eldre forhold i Nord-Norge
 fastboende (norsktalende) bonde, person
 | jf. bu, bufolk; til forskjell fra flytter, flyttsame
SITATER
  • ligesom renen og koen sky hinanden, saaledes holde ogsaa deres herrer, finnen og bumanden sig borte fra hinanden
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 35 1865)
     | jf. finn
  • vi håber på fortsat fremgang både for bumand og bulap og flytterne i vore fjeld
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 212 1919)
  • så lenge bumennene holdt til i lavlandet, og flyttsamene med sine reinsdyr i det vesentlige på fjellet, unngikk man alvorlige episoder
     (Astri Andresen et al. (red.) Samenes historie fra 1751 til 2010 104 2021)