Det Norske Akademis Ordbok

bulder

bulder 
substantiv
BØYNINGet; bulderet
UTTALE[bu´ldər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til buldre; jf. dansk bulder, svensk buller, middelnedertysk bulder
BETYDNING OG BRUK
1 
(vedvarende) sterk, hul og rullende lyd
; rabalder
EKSEMPEL
  • havets bulder
SITATER
  • troldene flygter under bulder og hylende skrig
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 83)
  • drønet kom fra flere fosse, der … kastede sig stødvis fra fremspring til fremspring med uhyre bulder
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 357)
  • der går et stille tog igænnem kampens bulder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 18)
  • et dovt bulder som av en fjern rullende torden
     (Hans Herbjørnsrud Blinddøra 42 1997)
1.1 
lyd som orrhanen lager under spill
; orrhanebulder
SITAT
  • den gamle orhøne sat og lydde paa et søtt bulder
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 75 1917)
1.2 
støy
; bråk
; spetakkel
SITATER
  • pludselig hørte de et bulder; det var Steffensen, som kom hjem
     (Alexander L. Kielland Fortuna 153 1884)
  • dette bulderet av bufferter mot bufferter
     (Tor Ulven Avløsning 158 1993)
  • jeg kan se stråler i luften og ild som skyter opp der strålene treffer. Jeg hører skritt bak meg. Skritt og bulder
     (Gert Nygårdshaug Himmelblomsttreets muligheter 419 1995)
  • han bare hører dette bulderet inne i hodet
     (Kari Bøge Komponisten 264 2008)
  • overført
     
    den politiske bulder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 435)
     | voldsom, overdreven debatt
UTTRYKK
med bulder og brak
se brak
2 
foreldet
 forvirring
UTTRYKK
gå i bulder
gå i surr