Det Norske Akademis Ordbok

rabalder

rabalder 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; rabalderet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
rabalderet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[raba´ldər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form rabalder, muligens en sammenblanding av dansk dialekt balder 'larm' og ord som rabus 'larm, forvirring, strid'; jf. nedertysk rabakken, rabanken 'larme'; eller samme ord som eldre dansk rabalder 'langt, udugelig menneske', eldre svensk raballer, raball 'landstryker', eldre dansk ribbaldi, ribaldi 'voldsmann, landstryker'; se ribbald
BETYDNING OG BRUK
1 
(sterk) larm
; (voldsomt) bråk
SITATER
  • hurra! det knalder! Satans rabalder!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 216)
  • de vaktes ved et forfærdeligt rabalder oppe på dækket
     (Jonas Lie Rutland 177 1880)
  • Lajla … lagde så mye rabalder med ytterdøra og på vei opp trappene at en skulle tro hun var beruset
     (Espen Haavardsholm Lilit LBK 2001)
  • hele den vaklevorne installasjonen [raste] sammen med et øredøvende rabalder
     (Thomas Lundbo Synkere og svevere 107 2010)
2 
overført
 tummel
; spetakkel
; ståk
; oppstyr
SITATER
  • mængden [har] omtrent en virkning som et løst rabalder
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 215–216)
  • det volder lidt rabalder; – dog fred er ej det bedste, men at man noget vil
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 157)
  • nå så han … at det var rabalder bak bilen
     (Lars Saabye Christensen Blodets bånd LBK 1985)
  • det [ble] et voldsomt rabalder, med lureri, posisjonering, spissfindigheter om talerett, taletid, stemmerekkefølge
     (Hans Petter Sjøli Mao, min Mao LBK 2005)
  • artikkelen skapte rabalder
     (Roy Andersen 1905 37 2005)