Det Norske Akademis Ordbok

brennehugger

brennehugger 
substantiv
ETYMOLOGI
dansk form brændehugger; første ledd brænde 'ved'; jf. brenne (substantiv, nøytrum) og hugger
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 vedhugger
SITATER
  • blandt qvas og qviste en brændehugger af sin øx gik miste
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 381)
  • hans kjære skog ved Gastine hugges ned av brennehuggerne
     (Lorentz Eckhoff Adelsmannen 140 1938)