Det Norske Akademis Ordbok

beånde

beånde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbeåndet, beåndet, beåndelse, beånding
preteritum
beåndet
perfektum partisipp
beåndet
verbalsubstantiv
beåndelse, beånding
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[beå´ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og ånde; jf. tysk behauchen
BETYDNING OG BRUK
1 
poetisk
 ånde på
; puste på
SITAT
2 
litterært
 inspirere
; løfte åndelig
EKSEMPEL
  • en beåndet tale
SITATER
  • den kvinde, som havde beåndet ham under arbejdet
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 158 1890)
  • beaandede af den friske, mægtige natur
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 97)
  • en stor komponist magter at beånde hver enkelthed i [et dikt]
     (Edvard Grieg Artikler og taler 151)
  • denne unge beaandede helteskikkelse [Donatellos David-skulptur]
     (Asta Graah Bolander Renæssancens Florens 78 1927)
  • et beåndet menneske treffer man kanskje en gang i løpet av et langt liv; åndfulle personer vrimler det av rundt alle kafébord
     (Arnulf Øverland Hvor ofte skal vi skifte sprog? 25 1948)
  • han hadde studert klassikerne, han snakket beåndet om kunsten
     (Tove Nilsen Chaplins hemmelighet 90 1989)
  • de Cunheiro ble beåndet av Guds mildhet da han lot de to fangene leve
     (Thure Erik Lund Uranophilia 222 2005)