Det Norske Akademis Ordbok

bestemmelse

bestemmelse 
substantiv
BØYNINGen; bestemmelsen, bestemmelser
UTTALE[beste´m:(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til bestemme, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
det å bestemme
EKSEMPEL
  • bestemmelse av en plante, kurs, posisjon
SITAT
  • af andre videnskabelige undersøgelser kan nævnes bestemmelser af vandtemperaturerne
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 192 1897)
UTTRYKK
ta/fatte en bestemmelse
bestemme seg
  • [Utenriksdepartementet] kunde aldrig ta en bestemmelse
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
2 
noe man har bestemt seg for
; beslutning
EKSEMPEL
  • min opprinnelige bestemmelse var å reise sjøveien
2.1 
noe som er bestemt
; regel
EKSEMPEL
  • lovens bestemmelser
SITAT
  • når har De indført disse skærpede bestemmelser i cigarloven, fru Sørby?
     (Henrik Ibsen Vildanden 18 1884)
3 
skjebne
; kall
; oppgave
SITATER
  • vor bestemmelse er at giftes, ikke at blive lykkelige
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre I 129 1855)
  • nu har jeg løst min bestemmelses gåde
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 168)
  • kamp, så vi haster imod vor bestemmelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 83)
  • naar det var saa, saa var det saa. Sin bestemmelse kunde jo ingen undgaa. I helvede kom han jo alligevel
     (Amalie Skram Samlede Værker II 50)
  • [elven Såna] flyder baglængs og mod sin bestemmelse
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 33)
  • et bartræ, hvis bestemmelse for nærværende ikke kan udføres
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 201 1903)
  • [småpikene] venter paa at opfylde sin bestemmelse, det er at blive gift
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 217)
4 
grammatikk
 bestemmende ledd
EKSEMPEL
  • adjektivet står oftest som bestemmelse til et substantiv