Det Norske Akademis Ordbok

belesse

belesse 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbelesset, belesset, belessing
preteritum
belesset
perfektum partisipp
belesset
verbalsubstantiv
belessing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bele´s:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og lesse
BETYDNING OG BRUK
litterært, især i perfektum partisipp
 legge (stor) bør på (noen)
; fullesse (noen)
EKSEMPEL
  • belesset med bagasje
SITATER
  • alle mennesker raabte til hverandre, smilte og hilste; hilse med hatten kunde ingen, saa belæsset som man var med pakker
     (Alexander L. Kielland Else 98 1881)
  • han er belæsset med sjaler og reisetasker
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 54 1888)
  • belæssede dragere kom og gik
     (Amalie Skram Samlede Værker II 452)
  • han har … innehatt omtrent alle de tillitshverv en kommune kan belesse en mann med
     (Østlendingen 28.05.1925/2)
  • vi var godt belesset da vi begynte turen innover
     (Alf B. Bryn Tinder og banditter 84 1943)
  • esler belesset med oliven
     (Olav Angell Snapshots LBK 1994)