Det Norske Akademis Ordbok

bebyrde

bebyrde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbebyrdet, bebyrdet, bebyrdelse
preteritum
bebyrdet
perfektum partisipp
bebyrdet
verbalsubstantiv
bebyrdelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[beby´rdə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk bebürden, av be- og en avledning av Bürde; jf. byrde
BETYDNING OG BRUK
litterært
 utsette for besvær
; lesse (noe) på
; bry, plage (med noe)
EKSEMPEL
  • bli bebyrdet med problemer
SITATER
  • jeg er … så bebyrdet med en utallighed af gøremål
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 26 1886)
  • hvorfor skulde man i det hele tat bebyrdes med herrerne fra Pinkertons [detektiv]bureau
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 20 1914)
  • det er … hverken riktig eller mandig at … bebyrde en anden med sin fortrolighed
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 119 1918)
  • hva iallverden skal en kvinne bebyrde hjernen sin med slikt noe for?
     (Eva Ramm Med støv på hjernen 61 1958)
  • den som tror på det, har ikke såpass utviklede sjelsevner at han kan bebyrdes med et ansvar
     (Aksel Sandemose Bakom står hin Onde og hoster så smått 171 1976)
     | fra artikkelen «En tilføyelse» (1958)
UTTRYKK
gjensidig bebyrdende kontrakt
jus
 kontrakt hvor begge parter er pålagt rettigheter og plikter (f.eks. kjøpekontrakt, leiekontrakt, arbeidskontrakt)