Det Norske Akademis Ordbok

bebude

bebude 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbebudet, bebudet, bebudelse
preteritum
bebudet
perfektum partisipp
bebudet
verbalsubstantiv
bebudelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bebu:´də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk beboden, av be- og boden, avledet av et ord beslektet med bud
BETYDNING OG BRUK
litterært
 forkynne (noe fremtidig)
; forutsi
; varsle
SITATER
  • med hvilke rige gaver har du ikke bebudet din ankomst!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 165 1873)
  • tusind ting, som ej kan andet os end ondt bebude
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 41 1873)
  • her bebuder sig et ikke almindeligt poetisk talent
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 249)
  • englesang. Først fjernt og bebudende, så sterkere
     (Per Aabel Den stundesløse Per Aabel 45 1980)
  • seks bebudete konserter i Colosseum, tre ekstrakonserter i Saga, samt «thé dansant» på Regnbuen
     (Bjørn Stendahl og Johs Bergh Sigarett stomp 195 1991)
  • Venstre står for gode fellesskapsløsninger og mener derfor Høyres bebudede helsereform har store svakheter
     (Telemarksavisa 13.08.2013/52)