Det Norske Akademis Ordbok

bebo

bebo 
verb
BØYNINGbebor, bebodde, bebodd, beboelse
UTTALE[bebo:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og bo; jf. tysk bewohnen; se også beboelse
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 bo på (et sted)
; bruke til bolig
SITATER
  • [NN] beboer 3 etager
     (Sophie Dedekam Dagbok og brev fra en reise til Paris i 1845 10)
  • den hellige jord, vort folk bebor i to tusen år og mere
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 178)
  • kammerherreinden bebor vel fremdeles sin villa ude paa Bestum
     (Lys og Skygge 1908/nr. 8/2 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «I sidste Øieblik»
  • når vi er så heldige å bebo et slikt drømmeslott med park og det hele, … er vi pokker så nødt til å holde en velstelt hage!
     (Arild Nyquist Giacomettis forunderlige reise LBK 1988)
  • vi bebor en klode som raser lydløst omkring
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)
  • det rommet som mine barnebarn bebor når de er på besøk
     (Ole Robert Sunde Penelope er syk 78 2017)
2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
bebodd
 som det bor folk i, på
EKSEMPEL
  • bebodde områder
SITATER
  • vikingene tenkte seg at den bebodde verden var en øy som stadig var truet av ytre farer
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
  • de fabulerte om bebodde planeter et sted der ute i det ytre rom
     (Espen Haavardsholm Det innerste rommet LBK 1996)
  • substantivert
     
    den ene vældige ryg bestandig bagenom den anden, som var her det beboedes grænse
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 359)