beblese verb BØYNINGbeblesing verbalsubstantiv beblesing FULL BOKMÅLSNORM UTTALE[beble:´sə] ETYMOLOGI av be- og blese; se også blåse; jf. tysk beblasen BETYDNING OG BRUK foreldet blåse på SITAT Zions ypperstepræst, af Cæsars dødssuk beblæst (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 575)
