Det Norske Akademis Ordbok

assurandør

assurandør 
substantiv
BØYNINGen; assurandøren, assurandører
UTTALE[asurandø:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av assurere etter mønster av ord som kommandør; jf. suffikset -ør
BETYDNING OG BRUK
1 
økonomi
 person eller selskap som overtar risikoen ved en forsikring
SITATER
  • der er ingen tvivl om, at skipperne ofte stode i ledtog med kjøbmændene om at snyde deres respective rhedere eller assurandeurer dygtig
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 334)
  • nogle lodser havde indbjerget et af mandskabet forladt skib, og fordrede en høi bjergeløn, som assurandeurernes commissionair ei vilde betale
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 365)