Det Norske Akademis Ordbok

arvesynd

arvesynd 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter tysk Erbsünde; av middelhøytysk erbesünde, etter latin peccatum hereditarium
BETYDNING OG BRUK
teologi
 menneskets syndige natur (som ifølge kristen teologi og tankegang er nedarvet fra Adam og Eva)
 | jf. syndefall
SITATER
  • vi kan bli ferdig med [årsaksloven] som vulgært kronvitne i spørsmål om moral og skyld, og endelig få gjort slutt på arvesynden
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 55 1949)
  • det er arvesynden som grunnlegger statene og nødvendiggjør deres tvangsmidler
     (Trond Berg Eriksen Augustin 271 2000)
  • overført
     
    den hvite manns arvesynd
     (Christian Valeur Steffen tar sin del av ansvaret LBK 2009)
     | en vedvarende skyld som man kan mene hefter ved vestlige mennesker som følge av europeisk kolonialisme gjennom historien
UTTRYKK
(være) stygg som arvesynden
(være) veldig, usedvanlig stygg
  • Mariane var styg som arvesynden og geil som en spurv
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 53)
  • han var led og styg som arvesynden
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 190)
  • [ungen] hvæsede og slog om sig … og var argere end arvesynden
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 319 1879)