Det Norske Akademis Ordbok

artig

artig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLartig
nøytrum
artig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a`rti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk artig, grunnbetydning 'av god art'; avledet av Art; se art; jf- suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
foreldet
 beleven
; høflig
1.1 
om barn
 veloppdragen
1.2 
forekommende
; elskverdig
2 
muntlig
 utenfor det alminnelige
; rar
; snodig
2.1 
som forsterkende adverb
 inderlig
2.2 
interessant
; morsom
2.3 
mest dialektalt
 trivelig
; hyggelig
3 
foreldet
 (temmelig) fin og pen
; (temmelig) god
foreldet
 beleven
; høflig
SITATER
  • i omgang var [statsraad Christian] Krohg meget artig, stille og hartad timid
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 236)
     | stille og nesten forsagt
  • majoren hilste … med et artigt skrabud
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 24 1900)
1.1 
om barn
 veloppdragen
 | jf. uartig
1.2 
forekommende
; elskverdig
UTTRYKK
være så artig
  • de vare saa artige at trykke sig sammen saavidt, at jeg … slap indenfor
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 52 1858)
  • [han] har været saa artig at stille sig i omkostninger for mig
     (Jonas Lie Gaa paa! 142 1882)
vær så artig
muntlig, brukt i invitasjon, oppfordring
  • bordet er dekket. Vær så artig!
  • vær så artig at komme nærmere
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 132 1874)
  • fruen kan jo faa smage paa det vi har. Værsartig
     (Sfinx Vi og Voreses 98 1899)
muntlig
 utenfor det alminnelige
; rar
; snodig
SITATER
  • det var en artig pibe, syntes stuepigen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 188 1879)
  • skulde du tælle alle de hester, du har byttet til dig, blev det en artig stald
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 89 1883)
  • der var nu gamle [læreren] «Ussen» … prægtig i mange måder og vistnok afholdt af gutterne, men «snodi» og «arti»
     (Olaf Hansson Oplevelser og humoresker 13 1912)
2.1 
som forsterkende adverb
 inderlig
SITAT
  • dere er da saa artig rare begge to
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden III 272)
2.2 
interessant
; morsom
SITATER
  • artig skulde det dog have været, om man idetmindste kunde været tilstede som tilskuer af disse nye olympiske lege
     | om åndskampen som den utspilte seg i Campbellerslaget
  • derfor er det dobbelt artigt at se, hvorledes beregningen faldt ud
  • der kunde bli mangt artig at se
     (Bernt Lie Mot Overmagt 62 1907)
  • han var kvik og fandt paa saa mangt artig
     (Peter Egge Inde i Fjordene 108 1920)
  • de var kjendt for artige indfald
     (Peter Egge Inde i Fjordene 80 1920)
  • kåringa av Gudbrandsdalsprinsessa … sto på programmet. Gudbrandsdalens Nærings- og Tiltaksråd hadde kommet på denne artige ideen
     (Dag Solstad Roman 1987 70 1987)
  • en artig fyr … samler på alt mulig rart
     (Torgrim Eggen Gjeld 109 1992)
  • det er sikkert fem år siden jeg hørte et norsk band live. Skal bli artig
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 46 1997)
  • den brede baken hennes skjelver som en gelèpudding, et både artig og hissende syn
     (Torgrim Eggen Pynt 192 2000)
  • han er forresten en artig skrue
     (Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)
2.3 
mest dialektalt
 trivelig
; hyggelig
SITATER
  • de hadde netop hat det saa artig og ledd saa godt
     (Peter Egge Hansine Solstad 48 1925)
  • artig var det … at seile sørover og dit hun holdt til
     (Johan Bojer Samlede verker IV 195)
  • med Sverres blodskutte øyne kikkende over skulderen var det grenser for hvor artig det kunne bli
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 128 1997)
  • så artig det var å få besøk fra Sverige
     (Line Merethe Nyborg Bare mamma som er Gud LBK 2010)
foreldet
 (temmelig) fin og pen
; (temmelig) god
SITAT
  • [man hørte] ældre kavallerer parlere ret artigt kjøbenhavnsk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 264)