Det Norske Akademis Ordbok

artig

artig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLartig
nøytrum
artig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a`rti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk artig, grunnbetydning 'av god art'; avledet av Art; se art; jf- suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
foreldet
 beleven
; høflig
1.1 
om barn
 veloppdragen
1.2 
forekommende
; elskverdig
2 
muntlig
 utenfor det alminnelige
; rar
; snodig
2.1 
som forsterkende adverb
 inderlig
2.2 
interessant
; morsom
2.3 
mest dialektalt
 trivelig
; hyggelig
3 
foreldet
 (temmelig) fin og pen
; (temmelig) god
1 
foreldet
 beleven
; høflig
SITATER
  • i omgang var [statsraad Christian] Krohg meget artig, stille og hartad timid
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 236)
     | stille og nesten forsagt
  • majoren hilste … med et artigt skrabud
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 24 1900)
1.1 
om barn
 veloppdragen
 | jf. uartig
1.2 
forekommende
; elskverdig
UTTRYKK
være så artig
jf. være så god
  • de vare saa artige at trykke sig sammen saavidt, at jeg … slap indenfor
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 52 1858)
  • [han] har været saa artig at stille sig i omkostninger for mig
     (Jonas Lie Gaa paa! 142 1882)
vær så artig
muntlig, brukt i invitasjon, oppfordring
 vær så god
  • bordet er dekket. Vær så artig!
  • vær så artig at komme nærmere
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 132 1874)
  • fruen kan jo faa smage paa det vi har. Værsartig
     (Sfinx Vi og Voreses 98 1899)
2 
muntlig
 utenfor det alminnelige
; rar
; snodig
SITATER
  • det var en artig pibe, syntes stuepigen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 188 1879)
  • skulde du tælle alle de hester, du har byttet til dig, blev det en artig stald
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 89 1883)
  • der var nu gamle [læreren] «Ussen» … prægtig i mange måder og vistnok afholdt af gutterne, men «snodi» og «arti»
     (Olaf Hansson Oplevelser og humoresker 13 1912)
2.1 
som forsterkende adverb
 inderlig
SITAT
  • dere er da saa artig rare begge to
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden III 272)
2.2 
interessant
; morsom
SITATER
  • artig skulde det dog have været, om man idetmindste kunde været tilstede som tilskuer af disse nye olympiske lege
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 152 (1838) P.Chr. Asbjørnsen)
     | om åndskampen som den utspilte seg i Campbellerslaget
  • derfor er det dobbelt artigt at se, hvorledes beregningen faldt ud
     (Eilert Sundt Om Piperviken og Ruseløkbakken (1968) 44)
  • der kunde bli mangt artig at se
     (Bernt Lie Mot Overmagt 62 1907)
  • han var kvik og fandt paa saa mangt artig
     (Peter Egge Inde i Fjordene 108 1920)
  • de var kjendt for artige indfald
     (Peter Egge Inde i Fjordene 80 1920)
  • kåringa av Gudbrandsdalsprinsessa … sto på programmet. Gudbrandsdalens Nærings- og Tiltaksråd hadde kommet på denne artige ideen
     (Dag Solstad Roman 1987 70 1987)
  • en artig fyr … samler på alt mulig rart
     (Torgrim Eggen Gjeld 109 1992)
  • det er sikkert fem år siden jeg hørte et norsk band live. Skal bli artig
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 46 1997)
  • den brede baken hennes skjelver som en gelèpudding, et både artig og hissende syn
     (Torgrim Eggen Pynt 192 2000)
  • han er forresten en artig skrue
     (Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)
2.3 
mest dialektalt
 trivelig
; hyggelig
SITATER
  • de hadde netop hat det saa artig og ledd saa godt
     (Peter Egge Hansine Solstad 48 1925)
  • artig var det … at seile sørover og dit hun holdt til
     (Johan Bojer Samlede verker IV 195)
  • med Sverres blodskutte øyne kikkende over skulderen var det grenser for hvor artig det kunne bli
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 128 1997)
  • så artig det var å få besøk fra Sverige
     (Line Merethe Nyborg Bare mamma som er Gud LBK 2010)
3 
foreldet
 (temmelig) fin og pen
; (temmelig) god
SITAT
  • [man hørte] ældre kavallerer parlere ret artigt kjøbenhavnsk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 264)