angre
verb
MODERAT BOKMÅLangret, angret, angring
preteritum
angret
perfektum partisipp
angret
verbalsubstantiv
angring
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av anger
BETYDNING OG BRUK
nå vanligvis etterfulgt av på
føle anger over
; ønske ugjort (noe man selv har gjort)
; trege
EKSEMPLER
-
angre sine synder
-
en angrende synder
SITATER
-
[man] angrer at man har sine bedste klæder paa
-
hvor jeg angrer mange af mine vers!
-
hav medlidenhed med en stakkarl, som bittert angrer sine synder!(Den Consitutionelle 30.01.1845/1)
-
tilvisse angrer jeg, at jeg har sat tillid til en forrædersk djævel(Den Consitutionelle 04.02.1845/3)
-
foreldet, med formelt subjekthvor angrer det mig ikke, at jeg ei søgte hans bekjendtskab [da jeg var] i byen(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 135 (1834) Jørgen Moe)
-
foreldetjeg vil håbe, at det ikke skal angre dem
-
han har hjulpet saa mangen sorgfuld og angrende sjæl
-
det – det skal du komme til at angre
-
foreldet, med formelt subjektbare det ikke kommer til at angre dig, Knut
-
folk mente, han [Terje Vigen] angred på den bedrift
-
kanskje mener De det ærligt nu, men angrer altsammen senere
-
jeg skammer mig og angrer indvendig
-
refleksivthan angrer sig med det samme han har sagt det
-
refleksivtAndreas kunde komme til at angre sig, naar han hadde faat snakke med han Mand-Ola
-
mange angra på at de stemte NEI [til EF]
-
sier jeg nei nå så vil jeg angre på det resten av livet(Kai Eide Høyt spill om Afghanistan LBK 2010)
-
refleksivt[det er] mulig at de som jublet i det stille over at sentrum holdt seg utenfor regjeringen, nå angrer seg(Vårt Land 14.11.2014/3)
UTTRYKK
angre som en hund
se hund