anger
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; angeren
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
angeren
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fellesnordisk; av norrønt angr 'fortred, skade, bedrøvelse' (dialektalt ennå i betydningen 'sorg
over noe man har mistet'); jf. dansk anger, svensk ånger; se også angre
BETYDNING OG BRUK
sorg forårsaket av skyldfølelse
SITATER
-
[Voltaire måtte] førend han gik af verden bukke sig for den Gud som han spottede, da han i sin sidste levestund kaldte til sig en deel av sin slægt og venner, og en geistlig; for disse bekjendte han sin anger
-
denne, der pludselig rejser den uvirksomme, i sig selv nedsjunkne anger til haab og virksom kraft
-
han har lært at elske sin anger, saasom han ved, at den er elsket af den hellige gud
-
et sind, som mit, trængte til en stor brøde, for at vækkes til anger og bod
-
hans anger flommed som en elv; han lagde voldshånd på sig selv
-
har hun ej anger for sin brøst, jeg ved ej ord, jeg har ej trøst
-
under mestermands hænder tør ske, at hans sind sig til anger vender
-
har du virkelig ikke gåt her og våndet dig i anger og nag?
-
angeren over et forbrudt liv
-
[jeg] kæmped endog med de lumpneste tanker om at forgribe mig paa andres sengetæpper, alt uden anger, uten ond samvittighed
-
Nina Skåtøys anger var oppriktig(Dag Solstad Gymnaslærer Pedersens beretning om den store politiske vekkelsen som har hjemsøkt vårt land 225 1982)
-
han kunne ikke ta i bruk ordet anger når han visste at han ville ha handlet slik også om han hadde fått sjansen igjen
UTTRYKK
vise anger
(være i stand til å) gi uttrykk for skyldfølelse
-
han bekjendte straf men uden at vise anger eller fortrydelse over sin gjerning(Hedemarkens Amtstidende 07.02.1877/3)
-
det var urovekkende å observere [massemorderens] manglende evne til å vise anger(Aftenposten 18.07.2014/10)
-
[noen foreldre] kjøper fine ting til barnet for å vise anger [etter å ha slått det](Aftenposten 04.09.2014/10)