Det Norske Akademis Ordbok

anger

anger 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; angeren
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
angeren
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[a´ŋ:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fellesnordisk; av norrønt angr 'fortred, skade, bedrøvelse' (dialektalt ennå i betydningen 'sorg over noe man har mistet'); jf. dansk anger, svensk ånger; se også angre
BETYDNING OG BRUK
sorg forårsaket av skyldfølelse
SITATER
  • [Voltaire måtte] førend han gik af verden bukke sig for den Gud som han spottede, da han i sin sidste levestund kaldte til sig en deel av sin slægt og venner, og en geistlig; for disse bekjendte han sin anger
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 236 1822)
  • denne, der pludselig rejser den uvirksomme, i sig selv nedsjunkne anger til haab og virksom kraft
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 351)
  • han har lært at elske sin anger, saasom han ved, at den er elsket af den hellige gud
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 351)
  • et sind, som mit, trængte til en stor brøde, for at vækkes til anger og bod
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 155 1872)
  • hans anger flommed som en elv; han lagde voldshånd på sig selv
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 46)
  • har hun ej anger for sin brøst, jeg ved ej ord, jeg har ej trøst
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 83)
  • under mestermands hænder tør ske, at hans sind sig til anger vender
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 59)
  • har du virkelig ikke gåt her og våndet dig i anger og nag?
     (Henrik Ibsen Vildanden 161 1884)
  • angeren over et forbrudt liv
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 141 1899)
  • [jeg] kæmped endog med de lumpneste tanker om at forgribe mig paa andres sengetæpper, alt uden anger, uten ond samvittighed
     (Knut Hamsun Sult 75 1890)
  • Nina Skåtøys anger var oppriktig
  • han kunne ikke ta i bruk ordet anger når han visste at han ville ha handlet slik også om han hadde fått sjansen igjen
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 107–108 1992)
UTTRYKK
vise anger
(være i stand til å) gi uttrykk for skyldfølelse
  • han bekjendte straf men uden at vise anger eller fortrydelse over sin gjerning
     (Hedemarkens Amtstidende 07.02.1877/3)
  • det var urovekkende å observere [massemorderens] manglende evne til å vise anger
     (Aftenposten 18.07.2014/10)
  • [noen foreldre] kjøper fine ting til barnet for å vise anger [etter å ha slått det]
     (Aftenposten 04.09.2014/10)