anfekte
verb
MODERAT BOKMÅLanfektelse
verbalsubstantiv
anfektelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk anvechten, grunnbetydning 'angripe', jf. tysk anfechten, sammensatt av an og fechten 'fekte;
kjempe'; se også anfektelse
BETYDNING OG BRUK
1
litterært
angripe (holdning, mening)
SITATER
-
[avisen] Friheten … bruker voldsomme ord om dommen, [men] synes … ikke direkte å ville anfekte den(Verdens Gang 12.12.1945/2/2)
-
lovligheten kunne anfektes
2
forstyrre
; bringe ut av fatning
; bekymre
; påvirke
SITATER
-
saa utaalelig denne stank er for andre, saa lidet anfegter den dem selv(Morgenbladet 29.10.1819/3)
-
Weidemann … var mere urban, mindre anfægtet af vinen og aldeles ikke hidsig(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 199)
-
det anfegtet ikke gutten det spor, at faren solgte halve jorden for ham(Johan Bojer Samlede verker I 195)
-
enkelte NATO-land fører en så agressiv politikk at mange tenkende mennesker anfektes
-
den ufrakommelige kjensgjerningen som kastet en anfektende skygge inn over dette vakre minnesmerket av et resonnement
UTTRYKK
(ikke) la seg anfekte
(ikke) la seg affisere
-
Bernt lod sig ikke anfægte
-
[han] var altfor trygg paa hendes kjærlighed til at lade sig anfegte af en saadan ubetydelighed(Aftenposten 18.03.1910/1)
-
munken selv lot seg ikke anfekte, men gikk støtt på
-
at mange biler nylig hadde passert lot ikke elgene seg anfekte av(Nordlys 08.01.2015/3)