Det Norske Akademis Ordbok

amourette

amourette 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; amouretten, amouretter
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
amouretten
ubestemt form flertall
amouretter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[amure´t:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk amourette, diminutiv av amour, se amour, jf. amor og suffikset -ett
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 flyktig kjærlighetsaffære
; flørt
SITATER
  • han tror mig vist i lystige Verona, … søgende adspredelse i nye amouretter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 360)
  • [den residerende kapellanen] havde … en altfor kjødelig amourette med en af sine confirmandinder
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 29)
  • man beskyldte [kammerherren] for at han som enkemand havde forskjellige amouretter
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 42)
  • han [hadde] mange amouretter, tildeels med hvad man kalder skikkelige folks døttre
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 133)
  • dette formelle selskab med damer kjeder ham, der er vant til at ofre sine aftener til lystige amouretter
     (Aftenposten 14.12.1871/1)
  • hvad han til at begynde med havde regnet for en liden amourette, voxede op til en mægtig følelse
     (Fredriksstad Tilskuer 17.10.1889/2)
  • salig Hegaard gik aldrig under sin stand, undtagen i amouretter
     (Nils Kjær Samlede Skrifter II 37)
  • politiet [lukket] øinene for hans amouretter og småsynder
     (Vilhelm Dybwad Skyldig eller ikke skyldig? 112 1934)