Det Norske Akademis Ordbok

øyesyn

øyesyn 
substantiv
ETYMOLOGI
av norrønt augsýn; første ledd auga; se øye og aue
BETYDNING OG BRUK
1 
det å se
; syn
SITATER
  • han kjendte øiesynet svinde
     (Sigrid Undset Korset 477 1922)
     | synssansen
  • [det var] kammers efter kammers hele veien innover, så langt øiesynet rakk
     (Regine Normann Nye eventyr 50 1926)
UTTRYKK
ta i øyesyn
se granskende, undersøkende, vurderende på
  • [de var] nåd op til et højt sted og tog det i øjesyn
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 291)
  • stigen var laget. Man tog den opmærksomt i øjensyn
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 456)
  • Rachel tog ham skarpt i øiesyn; men hun blev ikke klog paa ham
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 366)
  • jeg tænkte, at hun ikke tabte ved at tages nærmere i øiesyn
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 108)
  • et stykke oppe i treet ble jeg sittende og ta den merkelig høye hytta i øyesyn
     (Astrid Nordang Eva Dunkel LBK 2012)
få i øyesyn
få øye på
; få se med sine egne øyne
  • han sætter sig paa bænken – naturlig øverst, at professoren dog faar hans flid i øjesyn
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 6)
1.1 
synsfelt
SITATER
  • straks risen var unda øiesynet, åpnet de sekken
     (Regine Normann Nye eventyr 63 1926)
  • jeg hadde ham i øyesyn
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2 
dialektalt
 øyne
; ansikt
SITATER
  • han likte ikke Ramborgs øiesyn
     (Sigrid Undset Korset 57 1922)
  • kølende svart i ausynet
     (Johan Falkberget Christianus Sextus I 75 1938)
  • [hun] så [haren] rett i ausynet
     (Magnhild Haalke Åkfestet 53 1936)