ættleding
substantiv
BØYNINGen; ættledingen, ættledinger 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ættledingen
ubestemt form flertall
ættledinger
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
historie, om forhold i norrøn tid
person som er ættledet inn i en ætt
SITATER
-
ættledingen tar … ikke mere arv end der tilkom den, som samtykte i [hans] arveret
-
ætleding (en adopteret)