Det Norske Akademis Ordbok

æsj

æsj 
interjeksjon
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[æʃ:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
lydord
BETYDNING OG BRUK
brukt for å uttrykke ergrelse, vemmelse, avsky
 | jf. isj
SITATER
  • æsch! Du er fyldesyk, Vraal!
     (Hans E. Kinck Driftekaren 4 1908)
  • Ramseth (svarer ikke; naar Norbø er ute.) Æsch!
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 153)
  • det saa ud som etpar af damerne havde sminket sig i kinderne, æsj!
     (Vilhelm Krag Min Barndoms Have 122 1926)
  • jeg fortæller alting [om utroskapen mot min mann] til ungen til skræk og advarsel og styrkelse og hjælp og frelse – æsch
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,1 6)
  • sammenskrevet med ja
     
    «Pengesorger?» spurte han. «Æschja» [svarte hun]
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 116)
  • æsch, han er rigtig en væmmelig fyr
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren tar skeen i den anden haand 100 1924)
  • faen! sier han. Ærsj, fy faens skinn!
     (Oskar Braaten Opover 97 1924)
     | jf. fy faens skinn
  • den ufordragelige jenta – æsj!
     (Nationen 1939/40/5/3)
  • ærsj, ikke tøys
     (Torborg Nedreaas De varme hendene 40 1952)
  • han hopper på de svampete restene så de glir ut som søle under støvlene. Æsj, bæsj!
     (Tonje Røed Ferie 87 1999)
UTTRYKK
æsj a meg
 (se a og meg)
  • ja æscha mig!
     (Sfinx Vi og Voreses 79 1899)
  • der ble de møtt av et demonstrasjonstog. – Æsjamei, utbrøt Helene Amundsen
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)