Det Norske Akademis Ordbok

åndsretning

åndsretning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd ånd
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 egenart ved (en persons) tenkemåte, oppfatning e.l.
 | jf. åndsliv
SITATER
  • enhver, hvis højere aandsretning ikke aldeles er gaaet tilgrunde
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 313)
  • denne gang sigtes jeg for at ville glimre med en aandsretning, der ikke er mig given
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 104)
2 
retning, strømning i åndslivet
 | jf. åndsstrømning
SITATER
  • den nye åndsretning grep tidens beste menn som en lidenskap
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 18 1942)
  • som skole og åndsretning er den liberale teologi død
     (Kirke og Kultur 1950/593)
  • reformasjonen og de åndsretninger som hadde sammenheng med den
     (Verdens Gang 1951/72/4/1)
2.1 
kollektivt
 personer, grupper som representerer, fremmer en bestemt åndsretning
SITAT
  • skulde der rygtes et eller andet, som er på tvers med fordommene, så kan De være viss på, at hele den fri åndsretning får høre ilde for det
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 96 1886)