Det Norske Akademis Ordbok

yr

Likt stavede oppslagsord
yr 
adjektiv
UTTALE[y:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av uviss opprinnelse; jf. ør
BETYDNING OG BRUK
1 
ør
; ørsken
; fortumlet
SITATER
2 
om person eller annet levende vesen
 beruset
; oppspilt
; opprømt
SITATER
  • fuglen yr paa grenen synger
     (Jonas Lie Samlede Digterverker X 596)
  • o, skjønne parisernætter, hvor gjorde I tidt mig yr
     (Nils Collett Vogt September-Brand 70 1907)
  • [han] var yr av overmod
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 12 1926)
  • endnu var han yr af arbeidskraft
     (Vilhelm Krag Min Barndoms Have 193 1926)
  • [hun] kastet sig vild og yr i fanget hans
     (Knut Hamsun Landstrykere II 266 1927)
  • hun var yr av vaarluften
     (Sigrid Undset Vaaren 116 1914)
  • om kvelden var han aldeles yr og kaat
     (Sigrid Undset Husfrue 352 1921)
  • yr av glede sprang jeg høit op i gittervinduet
     (Herman Wildenvey Den nye rytmen 175 1938)
  • [jeg] fikk meg et pulver i schmug av en fyr … da blei jeg så deilig og yr
     (Solvejg Eriksen Hele Norges Lalla 139 1945)
2.1 
ustyrlig livlig
; uregjerlig
EKSEMPEL
  • yre unger
SITATER
  • fantasien vild og yr inden sandheds grændser fanget
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 298)
  • ryggen af en liden holme, skjønt, som yre hvals og olme kobbes børsterejste sorte, i sekunden atter borte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 429)
  • min egen yre sværmende indbildningsmagt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 445)
  • mættes skal [lidenskapen] i ras og rus af drifter blinde og yre
     (Nils Collett Vogt September-Brand 31 1907)
  • [møen ble] mere og mere yr og vilter
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 17 1925)
  • alle mine yre pulser
     (Aase Kristofersen Skrugard 19 1927)
2.2 
overstrømmende
; uhemmet
; løssluppen
SITATER
  • legen gik yr og glad
     (Henrik Ibsen Digte 105 1875)
  • yr livsglæde
     (Jacob B. Bull Fonnaasfolket 34 1902)
  • yrt skraal
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 10 1926)
  • yr lystighet
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 186 1919)
  • staden synes i den yre gildeslarm som en forlatt frue
     (Sigrid Undset Husfrue 188 1921)
  • [Gaute] vinket tilbake med sin hat, og Kristin vinket igjen med et litet yrt rop av glæde og stolthet
     (Sigrid Undset Korset 400 1922)
  • han lo yrt
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 257 1925)
  • [Kinck] brytes mellom kresen puritanisme og altomfattende livstro, yr naturekstase og dystre grublerier
     (Alf Harbitz (red.) Hans E. Kinck 9 1927)
2.2.1 
som er uttrykk for, vitner om overstrømmende, henført, ekstatisk livsglede
SITATER
  • dit hjerte bankede saa yrt og glædesprængt
     (Konrad Dahl Eda Mansika 267 1875)
  • tonen den ler og graater saa yr og vild
     (Jonas Lie Samlede Digterverker X 583)
  • yre fuglerøster
     (Herman Wildenvey Filomele 122 1946)
2.2.2 
om bevegelse
 livlig, rask og smidig
SITAT
  • vevert og yrt og let, fra kvist til kvist kryber han [den underjordiske] frem
     (Olaf Bull Nye digte 31 1913)
3 
overført, om natur, årstid, periode
 fylt, preget av skapende krefter i brusende, overveldende rik utfoldelse
SITATER
  • slig gik den yre sommer
     (Jacob B. Bull Jutulskaret 111 1909)
  • [jeg sanser] dagen den yre og him’len den blaa
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 5 1919)
  • det var i den yreste vaar
     (Nils Collett Vogt September-Brand 129 1907)
  • vaarens yre vælde
     (Sigrid Undset Jenny 152 1911)
3.1 
om vind eller nedbør
 som blåser, farer, fyker i viltre, kraftige kast
 | jf. kåt
SITATER
  • yrt snedrev
     (Hans E. Kinck Stammens røst 12 1919)
  • snefoket gik yrt
     (Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 263 1902)
  • trodsig reiser Fanaraaken hodet i den yre blæst
     (Den Norske Turistforenings årbok 1928/2 Carl Theodor Caspari)
3.2 
fylt av frisk vind, viltre vindkast
SITAT
3.3 
glitrende, spillende (av lys, farger, reflekser)
SITAT
3.4 
som gir inntrykk av vilter, urolig bevegelse eller utfoldelse
SITAT