yngling
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; ynglingen, ynglinger 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ynglingen
ubestemt form flertall
ynglinger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`ŋliŋ]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet eller spøkefullt
person av hankjønn som ikke lenger er barn, men heller
ikke fullt utvokst mann
; ung gutt
; svært ung mann
SITATER
-
bedre en yngling, fattig og vis, end en konge gammel og daarlig(Fork 4,13 eldre oversettelse; 2011: en fattig unggutt)
-
barnedragt fra ynglings skulder glider(Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 13)
-
en endnu ikke fuldt udviklet yngling på nitten år
-
går ikke barnet under i ynglingen
-
de blege og usunde ynglinge i øverste klasse
-
[han] bad hende gaa ut med aasynet skjult som en yngling der skammer sig over at ha været paa slikt et sted
-
som præceptor for en rik yngling hadde han besøkt Europas hovedstæder
-
ingen anden end en tyveaarig yngling kunde ha drømt denne æteriske, flygtige og skiftende drøm om en moderlig kjærlighet
-
moren stirrer på det bildet han sender henne, et fotografi i sort og hvitt, en moderne yngling i gardeuniform, med pelslue, epåletter(Sissel Lange-Nielsen Vår frue av Kazans hjerte 140 2004)
1.1
muntlig, om begge kjønn
SITAT
-
ynglinger av begge kjønn(Aftenposten 1951/488/2/7)