vær
substantiv
UTTALE[væ:r]
ETYMOLOGI
av norrønt veðr; jf. tilsvarende dansk form vejr, av gammeldansk wæthær, veyer
BETYDNING OG BRUK
1
tilstand i atmosfæren nærmest jordoverflaten med hensyn
til nedbør, sol, vind, temperatur o.l.
| jf. sammensetninger som godvær, høstvær, klarvær, oppholdsvær, pålandsvær, regnvær, ruskevær, snøvær, solskinnsvær, stormvær, styggvær, søndagsvær, tørrvær, tøvær, vestavær, fiskevær, grovær
EKSEMPLER
-
godt, deilig, sommerlig, tørt vær
-
dårlig, stormfullt, ruskete, kjølig, surt vær
-
hun trives ute i all slags vær
-
det finnes ikke dårlig vær, bare dårlige klær
SITATER
-
da [Peter] så det hårde vær, blev han redd og begynte å synke(Matt 14,30; 2011: så hvor hardt det blåste)
-
stundom gnistred hans øjne stygt, – helst mod uroligt vejr| fra Terje Vigen
-
man maa paaskjønne, at du tager hid i saadant vejr
-
et vakkert ve’r at gaa i
-
varmen kom i veiret
-
der [var] et veir, som ikke kunde være skjønnere
-
der var som et veir av sundhed og freidighed over hende
-
det blev mildere i veiret
-
det er da fælt til veir ogsaa
-
[han] tar varsler av veir og vind
-
de hadde rastet paa veikanten om dagene, naar det var vakkert veir
-
hun hadde … set aarstiderne og følt skjønheten i alle de vekslende veir
-
blankt veir
-
dialektalt, med hanhan er fine været idag| jf. han
-
jeg merket fremdeles denne ankelen mot annet vær
-
likegyldige ord om været
-
været holdt seg tørt og varmt
-
jeg har hørt det skal bli stygt vær
-
det var fremdeles et herlig vær på alle kanter. – Slå ned kalesjen, sa jeg(Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
UTTRYKK
be om godt/pent vær
be om nåde, om lempelig behandling
; gi seg
-
det var jeg som maatte be om godt veir
-
[å gi henne en flatskjerm-TV] var også en måte å be om pent vær på(Herman Willis St. Olav LBK 2004)
hardt vær
2
overført
stridighet
; kontroverser
; angrep
; vanskeligheter
-
Bjørnson hadde vært ute i hardt vær før
-
[skeptikerne] mener at Folkeforbundet denne gang vil komme ut i hårdere vær enn dets noe medtatte skrog vil tåle(Tidens Tegn 1935/168/2/6)
-
jeg hadde vært ute i hardt vær selv denne høsten
-
sirkusjenta hadde saktens vært ute i hardt vær før
et hardt vær
person som er ivrig, kraftig, hensynsløs (i en bestemt
hensikt, virksomhet)
-
han var et hårdt veir til at passe på og sætte fart i folk
-
takke mig til et fredeligt hjem … hvor én kan … ta’ det med ro og være som et haardt veir, alteftersom humøret er til!
1.1
i bestemt form entall
været
muntlig
TV- eller radioprogram med værvarsel
EKSEMPLER
-
nyhetene og været
-
etter sporten setter vi over til været
2
til dels som noaord
(voldsomt, heftig) vær med vind (og nedbør)
; uvær
EKSEMPLER
-
det verste vær i manns minne
-
det dro opp til et voldsomt vær
-
et ansikt preget av vær og vind
-
arkene ble spredt for vær og vind
SITATER
-
hvor lenge vil du [Job] tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?(Job 8,2; 2011: med ord som en mektig vind)
-
hvo mindes ikke et vejr, han tror ej himlen meer kan skikke
-
da blev der et veir mellem jord og himmel
-
veiret er nær med mulm og med gny| tordenværet
-
hvor underlig pent gjennem veir og larm gaar frem den tryllende melodi
-
et overhændigt vejr
-
det var over mig som et vejr ved havet
-
viddens vejr og vintrens vind skar iskoldt gennem sjæl og skind
-
tempelspirets gyldenglands spredtes vildt for vejr og vinde
-
risiko af vind og vejr
-
fæet står for vejr og væde
-
i vejr og væde over viddens hvide bølge!
-
nyt veir brøt løs
-
ogsaa for ham selv kom en saadan [skyssdram] vel med i kulde og veir
-
der var brug for den femte [kloen] med, thi vejret voxede
-
fra lien dybe røster sukke og varsle om det nære veir
-
[hun] hadde ikke helse til at være ute i veir og vind
-
veiret drev paa
-
hen imot kvelden vokste veiret
-
et plutselig himlens vær
-
holmer og berg fløi forbi i det tunge veir(Johan Bojer Samlede verker IV 46)| det tette snødrevet
-
der brast et veir, da brodde graa tilsammen fór ved Frekasten
-
stuen var stængt med ljore og slaa mot natten og veiret ute
-
de [sjøfarende] drev omkring fullstendig prisgitt vær og vind(Tor Åge Bringsværd Slipp håndtaket når du vrir LBK 2011)
UTTRYKK
vær og vind
| vind og vær
1
overført
-
snakke om vær og vind
-
[de] smaapratet om veir og vind(Johan Bojer Samlede verker IV 25)
-
Kjell stanset alltid opp og diskuterte vær og vind med alle som ville snakke(Line Baugstø Kvinnen i den lille gondolen LBK 2002)
2
overført
noe som er meningsløst, tilfeldig
-
bygge bort i vejr og vind
-
dette flygtige ord, som Nils Lykke således kastede hen i vind og vejr
vær i vika
muntlig
hardt, stritt, heftig vær
-
det er lørdag og vær i vika i Nevlunghavn. Sola og regnværet blir ikke enige. Vinden krangler med fiskebåtene som ligger utålmodig og venter langs brygga(op.no (Østlands-Posten) 09.10.2006)
2.1
heftig, forfriskende vær
SITATER
-
det fosset over ham som et vær av farver og lyd
-
et veir av brusende balstof og flagrende baand
UTTRYKK
det friske vær
overført
person som bringer fornyelse, som rusker opp i det gamle
-
[Ole Hallesby] var i sin tid det friske vær over mangen småby(Dagbladet 1934/47/7/3)
2.2
litterært, overført
(sterk) vind
EKSEMPEL
-
seilbåten arbeidet seg oppover mot været
SITATER
-
et vær løftet mig [Esekiel] op og førte mig i synet ved Guds Ånd til Kaldea(Esek 11,24; 2011: ånden)
-
efter himmelens fire veir har jeg spredt eder, siger Herren(Sak 2,10 eldre oversettelse; 2011: for himmelens fire vinder)
-
med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt(Apg 2,2; 2011: som når en kraftig vind blåser)
-
[båten] brød sig en vei mod veiret!
-
berg hans sjæl trods vejr og sjø!
-
[Svåva] var valkyrie og red veir og vove
-
der stod ind et veir saa lampen sluknet(Johan Bojer Samlede verker IV 104)
-
et overhændig veir av nordvest
-
med møie skraadde Marthina avsted mot veiret
-
[vi] fortsatte seilasen undav været … Det blåste en storstorm(Tidens Tegn 1935/139/1/3)
-
rokk og veir stod i et eneste ul ind gjennem taarngluggen
-
[Endre] løftet hele ansiktet mot været og lo mens dråpene sprutet og skvatt mot håret og pannen hans
UTTRYKK
ligge på været
1
ligge omtrent stille (med fartøy) på grunn av uvær, bare
med tilstrekkelig seilføring eller maskinkraft til å holde baugen
mot vinden
-
i fem dager lå vi på været(Norges Handels- og Sjøfartstidende 1932/57/6/2)
2
overført
forholde seg passivt i påvente av gunstigere forhold
-
Trygve Lie som nå snart har ligget på været så lenge at han kan slå et slag(Norges Handels- og Sjøfartstidende 1954/113/3/4)
-
[Aksel] var ikke riktig navla til å ligge på været og tulle ti tommelfingrer, sa han(Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye LBK 2001)
legge/kaste/dreie på været
manøvrere fartøy slik at det blir liggende på været
| jf. kaste
-
så fikk vi storm og snøtykke og måtte dreie på været(Aftenposten 1951/583/2/5)
-
[de] la skuta på været
-
ute var det snefokk, og nesten storm. … De la seg på været og kjempet seg frem
2.3
overført, om en persons væremåte, nå sjelden
EKSEMPEL
-
det fulgte et friskt vær med ham| liv og røre
SITATER
-
der [stod] et vejr af ham, som om han blaaste alting afvejen
-
[det] stod et svært veir om hende
-
de kom med slikt veir i land, som de skulde været i byen og giftet sig!
-
hun kom i et veir ind i stuen
-
[han kom] masende indover med et veir som av sjø om sig
-
for et veir der står av [Bjørnsons språk]!| fra Moltke Moes fortale
-
det veir av humør, som fulgte ham
-
det er friskt vær i disse beretninger(Aftenposten 1931/580/4/4 Kristian Elster d.y.)
2.4
overført, om en persons væremåte
; vrede
SITATER
-
«Aa tag dig endelig ikke saa nær af det, det vejr er snart over,» trøstede Karsten
-
Vraal, som før, men i stigende veir, peker henrevet vestover
3
; fritt luftrom
SITATER
-
jeg [Paulus] løper da ikke som på det uvisse; jeg fekter ikke som en som slår i været(1 Kor 9,26; 2011: en nevekjemper som slår i løse luften)
-
langsmed eggen han [bukken] og jeg skar os gennem vejret vej
-
ha, det går som sang i vejret
-
folk hørte paa ham og sa ut i veiret
-
jeg har ikke stormens lunger og himmelens salte veir
-
på en benk ligger en mann og ser ut i været
UTTRYKK
(opp/oppe) i været
1
oppover
; opp(e) i luften
-
strekke armene i været
-
ligge med bena i været
-
sette nesen i været
-
ungen har skutt i været i det siste
-
hist fyger de første gnister ivejret
-
jeg rakte mine tre fingre i vejret| se også finger
-
fjernt mod syd ragede nogle mørke bakker ivejret
-
fra skydsskiftet Reed gaar postveien nordover over et høifjeld omkring 2000 fod iveiret
-
[han] trækker skjortekraven iveiret
-
en stor flaskekurv med bunden ivejret
-
vende næsen iveiret
-
bilen gikk to ganger rundt og blev liggende med hjulene i været(Tidens Tegn 1933/151/1/5)
-
[han] kaster hatten opp i været og hyler: Hurra! Hurra!
-
Alma strakte begge hendene i været slik predikanter gjør på TV(Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
2
overført
oppover sosialt, økonomisk e.l.
-
som bygmester kom jeg ivejret på den branden
-
kan De fortænke et sligt menneske i, at han vil arbejde sig ivejret?
-
hvis du vilde la’ alt sligt noget fare, så kunde jeg endnu hjælpe dig på fode, – hjælpe dig i vejret
til værs
(med gammel genitiv etter til)
1
opp, oppe i luften, høyden
; oppover
-
idag skal jeg ikke tilvejrs og brække halsen
-
længere bag stak det nøgne fjeld ende tilveirs
-
jeg [går] ikke og ser tilveirs og sier: Luftbane! Sydamerika
-
[vi] strævede os alligevel tilveirs paa vestre side af fjorden
-
lengst uti staar Bukøllen tilveirs
-
små askepartikler er steget til værs
-
han [tok] et jernhårdt tak rundt meg, og tilværs fór jeg
-
kurven over [politi]anmeldelser over tid går rett til værs(Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
-
det opplyste fartøyet stiger tusenvis av meter til værs(Fredrik Skagen En by som ingen ainnen LBK 2004)
2
sjøfart, på seilfartøy
opp, oppe i riggen
-
gå, entre til værs
-
ha arbeid til værs
-
mannskapet lå til værs for å berge seil
-
det skulde ikke forbause mig, om de hadde en mand tilveirs| i riggen for å holde utkikk
3
oppover sosialt, økonomisk e.l.
-
ordet, jeg lærte dig, har sat dig istand til at svinge dig tilvejrs som en holden mand
-
jeg vil påfode, frue; jeg vil tilvejrs
bort/hen i været
1
forgjeves
; til ingen nytte
-
aldeles som [en sønn] kom, skal han gå bort; hvad vinning har han da av at han gjør sig møie bort i været?(Fork 5,15; 2011: han har arbeidet for vind)
2
uforståelig
; meningsløst
; uten sammenheng med saken
-
snakke, tale bort, hen i været
-
I [dere korintere] vil jo da tale bort i været(1 Kor 14,9; 2011: ut i luften)
-
snakke hen i vejret
i hytt og vær
se hytt
3.1
luft til å puste inn
EKSEMPEL
-
gispe, snappe etter været
SITATER
-
[Åse] gisper efter vejret
-
[Kaja] hikster efter vejret
-
han stanset og snappet efter veiret
-
[hun] ligesom gisped efter veir
-
Siri maatte tie mens hun tok langt efter veiret
-
han var så forelsket at han snappet etter været
-
jeg ble stående inne ved bredden og hive etter været(Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
4
; åndedrag
EKSEMPLER
-
dra, trekke været
-
ta været fra en
SITATER
-
[Gina] svælger vejret
-
vejret var ved at gå fra ham; han var forfærdelig blek
-
de andre vovede ikke trække vejret
-
han havde draget vejret tungt og ofte stønnet
-
den vise tok næsten vejret fra henne
-
pigen svared: «Pine død!» og tabte så sit vær
-
hun løb ikke langt, hun havde ikke mere vejr
-
præsten drog vejret dybt
-
[han] trak veiret dypt
-
jeg er ude og render veiret af mig for den mærras skyld| så jeg mister pusten
-
det middelalderlige Leipzig, hvis mørke, skumle, høje huse og trange gader rent holdt på at tage vejret fra mig
-
[han] kyssede hende, nogle lange kys, der tog vejret fra dem begge
-
[han] pustede møisomt med smaa grynt, som om veiret sad fast i struben
-
veiret pep i lungene
-
stanken rev i nesen og stakk i lungene så han knapt orket å trekke været(Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
-
hun er kortpustet og trang i brystet, må trekke været i lange hiv
UTTRYKK
munnens vær
-
dets [lysets] rette ord er i vor kamp et mundens veir
5
(sansning av) lukt fra dyr eller menneske
; teft
EKSEMPEL
-
hjorten fikk været av jegerne
SITATER
-
begge [hvalrossene] fik veir af [jegerne] og gik ned
-
[hunden] drog veir af den skudte hare
-
hestene slaar hodet op, stanser og tar veir og skydskaren peger udover myren, hvor en elgokse staar
-
[felefransen fikk] med én gang vær av kjøttbeten
-
dyrene havde nu engang veiret af manden
UTTRYKK
åpent vær
jakt
lukt, vær tatt direkte
gjennom luften (når jakthunden har nesen i været, og ikke på sporet
på bakken)
-
jeg haabede, at hundene snart vilde faa aabent veir af dyrene og gaa lige paa
-
[hunden] sporer renen med aabent veir paa meget langt hold(Illustreret Nyhedsblad 1851–52/241 P.Chr. Asbjørnsen)
komme under vær med
2
få vite om, rede på (noe som søkes holdt skjult)
-
[sorenskriveren] kom undervejr med, at styrmand Kristensen var en i sin grund sjelden solid mand
-
jeg kom undervejr med det umådelige svineri, som de ledende mænd havde gjort sig skyldige i
-
på toppen av dette er man nu kommet undervær med at han har drevet tysk-farvet katolsk propaganda(Aftenposten 1933/366/1/4)
-
byrådet kom under vær med kritikkverdige forhold hos [det kommunale foretak](nrk.no 25.10.2017)