Det Norske Akademis Ordbok

våde

våde 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; våden, våder
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
våden
ubestemt form flertall
våder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vå:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt váði, trolig til vá; se vå
BETYDNING OG BRUK
1 
tilstand av sorg og trengsel
; nød
SITATER
  • gruble over livsens ve og vaae
     (Hans E. Kinck Paa Rindalslægret 12 1925)
  • her ba i bitter våde de, hvis sind i synd var spaltet
     (Dagbladet 1953/8/7/4 Nordahl Grieg)
     | fra diktet «Længselen»
2 
alminnelig som førsteledd i sammensetninger
 uhell
; ulykke, skade som skjer, tilføyes ved uhell (av vanvare, ikke forsettlig)
 | jf. vådegjerning, vådeild, vådeskudd, vådeverk og ildsvåde
SITATER
  • han mumled noget om en sigd, som glap og skar i våde fingren af til skindet
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 211)
  • ilds og vanns våde
     (Johan Falkberget Christianus Sextus I 42 1938)