Det Norske Akademis Ordbok

vred

Likt stavede oppslagsord
vred 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvredt, vrede
nøytrum
vredt
flertall
vrede
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vre:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vred, av gammeldansk wrēth, tilsvarer norrønt vreiðr, reiðr; beslektet med vrang og verbet vri
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 (rettferdig, berettiget) sint, forbitret, harm
SITATER
  • da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig
     (1 Mos 4,5; 2011: brennende harm)
  • på Aron var Herren så vred at han vilde ødelegge ham
     (5 Mos 9,20; 2011: harm)
  • når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og det blir ingen ro
     (Ordsp 29,9; 2011: blir det sinne eller latter)
  • vred var Vingthor, han vaagned op, og hamren sin han savned da
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 80 1899)
  • med barmen hævet under bølgens slag, med trefold skumring mod den korte dag, staar Norges klippe mellem vrede jetter
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 153)
  • du må ikke være vred på mig!
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 26 1879)
  • Irgens var kommet hid som den vrede mand
     (Herman Colditz Kjærka 171 1888)
  • forsone de vrede guddomme
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 458)
  • Aanun var vred paa skolemesteren, som havde lagt ondt for ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 4)
  • hid vinden hidser de vrede hunde
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 83)
  • hans røst var så veldig, at det ljomet under takbjelkene, når han citerte Loke og den vreide Vingtor
     (Hulda Garborg Trollheimen 47 1927)
  • han retter seg opp, samler fotsålene og ser mektig vred ut der han står
     (Torbjørn Færøvik India 239 1999)
2 
litterært, om uttrykk, utsagn e.l.
 som viser, er tegn på sinne, harme
SITATER
3 
poetisk, overført, om naturkraft
 i voldsomt opprør
SITATER