Det Norske Akademis Ordbok

vranglære

vranglære 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd vrang
BETYDNING OG BRUK
1 
uriktig, falsk lære
; lære som strider mot vedtatte sannheter
; kjetteri
SITATER
  • den vranglære, at det er massen og mængden, den kompakte majoritet, som sidder inde med frisindet og moralen
     (Henrik Ibsen En folkefiende 165 1882)
  • [han] kalder madame Curie en gammel heks, der burde brændes for vranglære
     (Øvre Richter Frich Slangeblomsten fra Magdala 42 1927)
2 
især teologi, religion
 kjetteri
SITATER
  • papistenes vranglære
     (Johan Falkberget Johannes 50 1952)
  • de vranglærer som russerne førte frem i kristendommens navn
     (Sigrid Undset Husfrue 195 1921)
  • [han] var en vantro, bundet navnlig av de franske encyklopædisters vranglære
     (Bernt Lie Mot Overmagt 172 1907)
  • vil dere avsverge vranglæren?
     (Jens Bjørneboe Hertug Hans 30 1972)
  • [Augustin var] blitt klar over hvor lett det er å forkynne vranglære
     (Trond Berg Eriksen Augustin 301 2000)