Det Norske Akademis Ordbok

vogngrind

vogngrind 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
grindvogn (særlig høyvogn)
SITATER
  • han læned sig mod vogngrinden, stirrende op mod himlen
     (Olaf Benneche Villenskov 116 1905)
  • han følte det blytungt å få kastet de lette høyvendene opp i vogngrinda
     (Bjarne Walle Fredløs 109 1991)