vindfløy substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum (femininum) ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM BETYDNING OG BRUK 1 fløy ; værfløy | jf. værhane SITATER alles øjne vogted på eder, som på den vindfløj, de skulde sejle efter (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 133 1874) forgyldte vindfløier over takrytteren (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 37 1925) 2 overført, nedsettende person som stadig skifter standpunkt «etter som vinden blåser» ; ustadig, holdningsløs person ; værhane | jf. vendekåpe SITAT en apostata, en vindfløi, en partisviker (Tidens Tegn 1935/100/1/2)
