Det Norske Akademis Ordbok

villrede

villrede 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; villreden
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
villreden
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`l:-]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
første ledd vill; annet ledd rede
BETYDNING OG BRUK
tilstand av forvirring, usikkerhet, rådvillhet
SITATER
  • villreden gikk langsomt men sikkert over til en følelse av visshet
     (Rolf Kirkvaag Kom nærmere! 80 1980)
  • hans merkelige klukklatter var en stadig kilde til villrede og irritasjon
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • Frankrike kapitulert, England alene sammen med restene av den norske hær, Tyskland og Russland i forbund, … villrede og håpløshet, ingen hjemmefront
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
UTTRYKK
i villrede
i tvil om hvordan noe forholder seg eller skal håndteres
; i uvisshet
  • være i villrede
  • komme i villrede
  • jf.
     
    I præster, som lede folkets tanker om i vildrede, og dømme dem til evig slave-dumhed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 279)
     | åndelig, religiøs, moralsk mørke hvor man ikke vet hva man skal gjøre eller tro
  • han var aldeles i vildrede over dette vand [som han var støtt på i tåken]
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 228 1917)
  • [han] er i fuldkommen vildrede med alt
     (Gabriel Scott Kilden 177 1918)
  • i vildrede stanset han og saa sig omkring
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 178 1923)
  • han bladed rent i vildrede og fingrene skalv
     (Hans Aanrud Fortællinger III 68 1923)
  • han befandt sig i et besynderlig ophidset vildrede
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 212)
  • jeg [havnet] i fullstendig villrede om hvilket yrke mannen hadde hatt
     (Odd Klippenvåg Ljublju LBK 2011)