vevling
substantiv
UTTALE[ve`vliŋ]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
sjøfart, på seilskip
line som forbinder tauene i et vant og tjener som trinn
SITATER
-
Rejer gav sig strax ivej med at entre op ad vævlingerne
-
[han gikk] nogen vevlinger op i vantet med kikkerten
-
[han] fo’r som en kat op over vevlingerne lige til merset(Amalie Skram Samlede Værker II 105)
-
matroser myldrede opover vævlingerne, udover ræer, gafler og baugspryd
-
[haugen av is] var høiere end andre vævlingen i fokkevantet