Det Norske Akademis Ordbok

verke

Likt stavede oppslagsord
verke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLverket, verket, verking
preteritum
verket
perfektum partisipp
verket
verbalsubstantiv
verking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[væ`rkə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av verk; jf. norrønt verkja 'verke, ha vondt'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
om kropp, kroppsdel
 være sete for verk eller annen vedvarende smerte
1.1 
med formelt subjekt (og angitt lokalisering)
1.2 
merkes gjennom å ha forårsaket verk eller annen vedvarende smerte (i kropp, kroppsdel)
1.3 
gi, fremkalle fornemmelse av murrende uro i kropp eller kroppsdel
2 
ha vedvarende, murrende (ofte giktisk, revmatisk) smerte (i en kroppsdel)
3 
overført
 volde vedvarende, murrende sjelelig smerte, ubehag
4 
overført
 være (nervøst) urolig (for), utålmodig (etter)
5 
om kroppsdel, sted på kroppen
 ha betent byll eller sår
; ha verk
5.1 
om sår
 være betent, med materiedannelse
1 
om kropp, kroppsdel
 være sete for verk eller annen vedvarende smerte
EKSEMPEL
  • ryggen, tannen verker
SITATER
  • min hjerne værker
     (Arne Garborg Trætte Mænd 86 1891)
  • [han] drev videre, ufysen og med værkende lemmer
     (Amalie Skram Samlede Værker II 481)
  • nu var det ikke bare ryggen som verket
     (Johan Bojer Samlede verker IV 4)
  • hodet hans verket enno og han hadde kuldegys
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 20 1943)
  • kroppen verket med ett sterkere enn før
     (Tormod Haugen Øglene kommer LBK 1991)
  • anklene verker på vei opp trappene
     (Marie Aubert Kan jeg bli med deg hjem 93 2016)
1.1 
med formelt subjekt (og angitt lokalisering)
SITATER
  • med dialektal preteritum
     
    først da han [dvs. oberst Kruse] den sju’nde [svensken] vog, syntes han det vark i knog
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 181)
  • det brænder og værker i mit hoved
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 175 1874)
  • det værked efter slagene i hans ryg og skuldre
     (Amalie Skram Samlede Værker II 432)
  • aa, som det værker i ryggen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 23)
  • det værket i albuen og skuldrene, saa flittig var hun
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 42 1915)
  • hun tænkte, saa det værkede i panden
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 65 1916)
  • det verket i alle lemmer, men det var en søt, tung verk som innerst inne gjorde godt
     (Axel Jensen Ikaros 125 1957)
  • gruble så det verker i tinningene
     (Kyrre Andreassen Svendsens catering 238 2007)
1.2 
merkes gjennom å ha forårsaket verk eller annen vedvarende smerte (i kropp, kroppsdel)
SITAT
  • dagen verker i kroppen
     (Ingeborg Arvola Kniven i ilden 133 2022)
1.3 
gi, fremkalle fornemmelse av murrende uro i kropp eller kroppsdel
SITATER
  • det eneste … som fikk det til å verke mellom bena på henne
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 61 1999)
     | som gjorde henne kåt
  • verking i eggstokkene til barnløse damer i tredveåra
     (Kyrre Andreassen For øvrig mener jeg at Karthago bør ødelegges 169 2016)
2 
ha vedvarende, murrende (ofte giktisk, revmatisk) smerte (i en kroppsdel)
EKSEMPEL
  • hun verket i alle lemmer
SITATER
3 
overført
 volde vedvarende, murrende sjelelig smerte, ubehag
 | jf. svi
SITATER
  • har I vel fattet, hvor [minnet om nederlaget] kan værke?
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 105)
  • jeg forstår, hvor skårne vinger værke kan
     (Henrik Ibsen Digte 139 1875)
  • i brystet verket en sakte vé
     (Minda Ramm Valgaar 39 1909)
  • han havde følt skammen og ydmygelsen som et voksent menneske. Det havde sviet og værket i ham
     (Amalie Skram Samlede Værker II 138)
  • hvert mindste risp i hendes sind blev ved at svi og blø og svelle og verke naar han hadde voldt hende det
     (Sigrid Undset Husfrue 412 1921)
  • denne verkende ve i sinnet
     (Gabriel Scott Våren 28 1940)
  • [jeg var] verkende lei meg og oppjagd
     (Gunnar Larsen Sneen som falt i fjor 218 1948)
     | smertefullt
  • alt de ikke har klart å bearbeide av Deres eget liv ligger stadig og verker i Dem
     (Jens Bjørneboe Jonas 211 1955)
  • drabantbyungdommer … som hver for seg bar på en verkende følelse av mindreverd
     (Stig Holmås Lampeskjermer LBK 1998)
4 
overført
 være (nervøst) urolig (for), utålmodig (etter)
SITATER
  • skomakeren [sitter] hjemme og verker av lyst til at være med
     (Gabriel Scott Kilden 120 1918)
  • Kal gotter sig over at konen sitter slik og verker [av nysgjerrighet]
     (Johan Bojer Samlede verker V 290)
  • som altid … har jeg nu gaaet her og værket og lidt og tumlet med stoffet
     (Knut Hamsuns brev I 314)
UTTRYKK
verke etter/for
lengte urolig (og nervøst) etter
; være oppsatt på
  • han satt og verket etter å få snakke
  • en, som ligefrem verker efter at bli’ [statsråd], er Hoseth
     (Sfinx Vi og Voreses 197 1899)
  • han gik og verket for at komme avgaarde
     (Sigrid Undset Korset 399 1922)
  • jeg verket etter å hale svaret ut av henne
     (Stig Sæterbakken Gjennom natten LBK 2011)
(gå og) verke med
(gå og) være ivrig, nervøst opptatt av, oppsatt på (men foreløpig tilbakeholden med, engstelig for) å komme frem med, røpe, drøfte e.l.
  • i de sidste dagene hadde jeg gaat og verket med ting jeg maatte og vilde snakke med hende om
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 236 1927)
5 
om kroppsdel, sted på kroppen
 ha betent byll eller sår
; ha verk
SITAT
  • [tommelfingeren] hadde nok værket i stykker i sin tid
     (Johan Bojer Samlede verker IV 143)
     | var blitt ødelagt av verk
5.1 
om sår
 være betent, med materiedannelse
UTTRYKK
verke ut
om fremmedlegeme som har forårsaket byll, betennelse e.l.
 utskilles i verk, med utsondring av materie
  • overført
     
    der sat en torn tværs gjennem sjælen. Den var for svær til at kunne værke ut
     (Peter Egge Lænken 180 1908)
  • fliser som ikke ble oppdaget før de var godt i gang med å verke ut
     (Kjersti Ericsson Paradisfugl LBK 2000)