Det Norske Akademis Ordbok

verdenshav

verdenshav 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
hav som (etter eldre forestillinger) omgav landene på jorden
 | jf. uthav, ytterhav
SITAT
1.1 
helhet av havområder på jorden
SITATER
  • [hytten er] hans lykkes sneglehuus, der klæber trygt paa klippebredden af stormfulde skjebnes vilde verdenshav
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 167)
  • gjennempløie dette taagefyldte, bundløse verdenshav
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 39)
     | dvs. Henrik Wergelands «Skabelsen, Mennesket og Messias»
  • i en draabe vand spejded, fulgte han [dvs. Michael Sars] verdenshavets liv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 181)
2 
et(hvert) av de store havene som skiller mellom verdensdelene
 | jf. de syv hav
SITATER
  • overført
     
    nu blev der lagt, med stormslag og med strømnings fos, et verdenshav imellem os!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 50)
     | en umåtelig, uovervinnelig avstand, jf. osean
  • sejle udover et usikkert, farefuldt verdenshav
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 127 1896)
  • som kvælerslangen blidelig sover og fordøier efter et overdaadigt maaltid, saa laa det vældige verdenshav og vugget sig under en gnistrende sol
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 78–79 1914)
  • krigsskib til å forsvare verdenshavene og konvoiere handelsflåten
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1950/272/3/5)
  • beholde skipsfarten som en livskraftig norsk næring som kan konkurrere på verdenshavene
     (Aftenposten 1951/483/1/4–5)
  • fordommer er menneskelig felleseie på tvers av landegrenser og verdenshav
     (Jo Benkow Fra synagogen til Løvebakken 211 1985)
  • [varene er blitt] fraktet over verdenshavene i enorme kvanta
     (Thomas Lundbo Synkere og svevere 137 2010)