venge
substantiv
BØYNINGet; venget, venger 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
venget
ubestemt form flertall
venger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve`ŋ:ə]
ETYMOLOGI
til vang
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet eller poetisk
(område av) mark, eng
SITATER
-
[regnet] glands ei blot paa eng og vænger, men over furet ansigt sprænger
-
vandet i fang hos det brogede vænge nu staar og toner i solspillets strenge
-
døden rider sin lurvede krik over blegede vænger
-
ensomme blus på nattens vide vænge
1.1
om danske forhold
SITATER
-
Danmark, deilig vang og vænge!
-
fjeldets hilsen til det danske vænge
-
fra Danmarks vænger kom hun til dette stride, vilde