Det Norske Akademis Ordbok

vang

vang 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; vangen, vanger)
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vangen
ubestemt form flertall
vanger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vaŋ:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vangr 'voll, mark'
BETYDNING OG BRUK
1 
mest poetisk eller dialektalt
 åpen, gresskledd voll, mark
; gressvoll
SITATER
  • valkyrjer rede vang at ride
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 6 1899)
  • halve kloden er en vang, fuld av bryllupsgæsters sang
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 103)
  • hvor mild og logrende [røyken] strøg til skogen, som med bøn om plads for hytten og dens vang
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 253)
  • hør hvor lærken graa og fri paa Norges vange slaar!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 149)
  • stille som en smykket kirke efter sluttet aftensang laae den solbelyste vang under høie hængebirke
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 28)
  • ved sommertid, naar kvelden har dugget vangen
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 197)
  • opunder hei paa en jordgrund vang ligger træhuse gule og røde
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 185)
  • inde paa vangen gaar dandsens flugt med fløiter og klarinetter
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 187)
  • naar maageflokkene som sneskyer stryge hen over vangen
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 57 1865)
  • en maur klyver op i en gammel bjerk, hvor tuens befolkning har sine vange
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 56)
     | sine beitemarker
  • overført
     
    drømme trængte ind paa eventyrets vang
     (Hans E. Kinck Driftekaren 81 1908)
     | eventyrets land
  • unger, som kravlet og sprang viltre og frie som kalver i skog og på vang
     (Rudolf Nilsen Samlede dikt 31)
  • landet med de lysende vanger
     (Espen Haavardsholm Ikke søkt av sol LBK 1994)
1.1 
åpen, gresskledd voll foran, omkring kirke
; kirkevang
; kirkebakke
SITATER
1.2 
setervoll
; setervang
SITATER